Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Nu taler Martin Johannes Larsen ud: Derfor viser jeg ikke min kone frem

‘Vild med dans’-værten Martin Johannes Larsen viser ikke sin hustru frem på Instagram, og det er der en særlig årsag til.

I tre år har ‘Vild med dans’-værten Martin Johannes Larsen været gift med Sara-Lisa Schuster-Rossel. Inden de blev gift var de kærester i flere år.

Men hvis man kigger på hans Instagram, hvor han har over 165.000 følgere, så er der ingen spor af hustruen. Det er noget, som flere gange har skabt diskussioner i hjemmet. Det fortæller han Rasmus Brohave i sidstnævntes Youtube-program “Bålsnak”.

– Min kone og jeg har i løbet af de sidste seks år, vi har været sammen, haft mange diskussioner og snakke om, hvorvidt jeg ikke er stolt af hende eller ikke har lyst til at vise hende frem, siger han i programmet og fortsætter:

– Hun har spurgt: ”Martin, er det, fordi du er ikke stolt af, at jeg er din kæreste eller kone, eller er det, fordi du ikke vil vise, at du har en kæreste?

Men der er faktisk en særlig årsag til, at han gennem tiden ikke har vist hende frem.

Vil holde privatlivet privat

For hvor nogle personer vælger at dele ud af stort og småt på de sociale medier, så har Martin Johannes Larsen valgt at holde sit privatliv og sit arbejdsliv, som er det man kan følge på Instagram, adskilt.

– Jeg har hele tiden sagt til hende, at det er så vigtigt for mig at adskille mit privatliv og mit arbejdsliv. Lige pludselig har du ikke dit privatliv længere, hvis du lægger det ud på sociale medier, siger han i programmmet

– Jeg tror faktisk nu, hvor det er gået, som det er, at hun er rigtig glad for, at 99,9 pct. er arbejdsrelateret af det, der ligger på min Instagram, siger Martin Johannes Larsen og henviser til, at han nu har fået så mange følgere, som han har.

165.000 mennesker følger ham på Instagram, og i ‘Bålsnak’ siger han selv, at der måske er 200 af de mennesker, der kender ham privat.

Hvad tænker du om Martin Johannes Larsens valg? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.