Nu taler Søren Østergaard ud om utroskab: Vi var fire i ægteskabet

Skuespiller Søren Østergaard mødte Lisbet Lundquist, mens hun stadig var gift med Eddie Skoller, men på en eller anden måde landede de alle i trekantsdramaet.

Det var egentlig ikke helt meningen, det skulle ske, da Søren Østergaard faldt for kollegaen Lisbet Lundquist tilbage i 1987.

Han var 14 år yngre end hende, og hun var som bekendt allerede gift med entertaineren Eddie Skoller, men de indledte alligevel en affære.

Søren Østergaard har nu valgt at tale ud om dramaet i sin nye bog “Så grin dog”, hvor han fortæller, at den succesrige Eddie Skoller var god til at fortrænge, at ikke alt var, som det skulle være.

– Lisbet prøvede at fortælle Eddie, at der var noget, hun gerne ville tale med ham om, men han lod som ingenting og snakkede bare videre, skriver Søren Østergaard ifølge Se og Hør.

Sisse Kyrkjebø flyttede

Der gik faktisk to år, hvor Lisbet Lundquist havde et forhold til Søren Østergaard, mens hun stadig boede med Eddie Skoller, men så kom den unge Sissel Kyrkjebø ind i hans liv.

Skilsmissen skete primært, fordi han havde mødt hende, og hun flyttede faktisk også ind, før Lisbet Lundquist flyttede ud.

I dag fortæller Søren Østergaard, at det hele var grotesk, men at de to par forsøgte at lege lykkelig familie for ægteparrets datter Maries skyld.

Soeren Oestergaard
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Parader var nede

Faktisk fortæller Søren Østergaard, at de engang alle sad hjemme hos Eddie Skoller og spiste kanelsnegle, som han havde bagt, og her kom de alle til at grine, hvis pressen bare vidste, hvad de havde gang i.

Han beskriver også, at alle parader var nede, for alle fire parter vidste, hvad der foregik imellem dem.

Det var først lige inden, Søren Østergaard og Lisbet Lundquist flyttede sammen, at pressen fandt ud af det, for indtil da var de lykkedes med at holde det hemmeligt.

Brødrene stjal

Det til trods for, at de kyssede hinanden for første gang på baren Brønnums på Kgs. Nytorv i København, men historien rummer faktisk også et andet aspekt.

To år før skilsmissen blev officiel, var Søren Østergaards bror Jesper faldet for konen til Eddie Skollers lillebror, så det var reelt to brødre, der tog kvinderne ud af favnen på to andre brødre.

I dag siger Søren Østergaard, at de altid har sagt, at de tog fra den samme familie, så det ikke smertede i for mange familier.

Hvor er det godt, det endte lykkeligt for alle parter!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!