Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Søren Østergaard har været gennem stor operation på grund af Parkinson: Nu deler han nyt om helbredet

Det kom i sidste uge frem, at den 66-årige skuespiller Søren Østergaard er ramt af Parkinson. Nu deler han nyt om sit helbred.

I sidste uge kom det frem, at Søren Østergaard har fået Parkinson. Men selvom det var en stor overraskelse for mange og ønsker om god bedring siden er strømmet imod ham, så har han selv kendt til sygdommen længe.

Han har faktisk stået på venteliste til en symptomlindrende operation i over et år. For tre uger siden blev det endelig hans tur, og overfor B.T. åbner han nu op om, hvordan den gik.

Nervøse tanker inden operationen

Heldigvis gik operationen godt. Faktisk så godt, at han overfor avisen fortæller, at han fungerer fuldstændigt almindeligt igen.

Men inden operationen vidste han ikke, hvordan det ville gå, hvilket satte tankerne i gang.

– Da jeg blev lagt i narkose, så ved jeg jo ikke, om jeg kan se, tale og bevæge mig, eller om jeg er død eller levende, eller der er gået noget galt, når jeg vågner. Så det er noget af en udfordring for ens nervesystem at gøre det, men jeg tænkte, at det skal jeg bare, siger han til B.T..

Udover at operationen har hjulpet på, hvordan han har det, så har det også betydet, at han kan trappe ned i medicin.

Man kan komme tættere på Søren Østergaard i TV 2-programmet ‘Søren Østergaard – Manden i manegen’.

Søren Østergaard har gennem sin karriere stiftet bekendtskab med flere stilarter indenfor skuespillets kunst. Han har sit ‘Cirkus Nemo’, hvor han hvert år underholder tusindvis af mennesker, han har vundet våde en Bodil og en Robert for sin præstation i ‘Kærlighedens smerte’, han har spillet med i revyer og han har været med i flere julekalendre.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Søren Østergaard alt det bedste fremover.