Efter titel-drama er der nu kommet nye tal på bordet, som viser, at et flertal af danskerne er enige med dronning Margrethes beslutning.
Den seneste tid har ikke været nem for den danske kongefamilie.
Dronning Margrethe har nemlig besluttet, at prins Joachims børn mister deres royale titler efter nytår – og den beslutning står hun ved.
Nu viser det sig, at et flertal af danskerne bakker op om dronning Margrethes beslutning. Det skriver Se og Hør.
Chok-beslutningen
Det kom som et chok for prins Joachim og familien, da dronning Margrethe for en uge siden meddelte, at hans børn ikke længere skal kunne kalde sig prinser og prinsesser.
Både prins Joachim, grevinde Alexandra og prinsesse Marie har udtalt sig, og familien er uforstående over for beslutningen og kede af det.
Dronning Margrethe har været tavs, imens dramaet har stået på. Men nu har hun alligevel indrømmet, at hun har såret familien.
Men det ændrer ikke på beslutningen. Dronning Margrethe står nemlig ved sin beslutning om at fratage prins Joachims børn deres royale titler.
Danskerne bakker op
Et flertal af danskerne er enige i, at dronning Margrethe gjorde det rigtige, da hun valgte at fratage prins Joachims børn deres royale titler.
Det viser sig nemlig, at 50,6 procent mener, at beslutningen er god, imens 23,2 procent er imod. 26,1 procent svarer ‘ved ikke’.
Sådan ser tallene ud fra Voxmeter, lavet for Ritzau og præsenteret af Se og Hør.
Dronningens begrundelse
Ifølge dronning Margrethe har hun truffet beslutningen til fordel for børnebørnenes og monarkiets fremtid, skriver Se og Hør.
Den begrundelse bakker danskerne også op om.
Ifølge Se og Hør er 54,4 procent af danskerne nemlig enige i, at det er nødvendigt at justere antallet af prinser og prinsesser i det danske kongehus. Her er 19 procent uenige, og 23,6 procent svarer ‘ved ikke’.
Se og Hør oplyser, at målingen er lavet fra den 30. september til 4. oktober blandt 1042 respondenter.
Læs også: Kongehuset erkender: Fremtiden uvis for prins Joachims børn
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.