Prins Joachim har ikke besøgt dronning Margrethe, efter hun blev opereret på Rigshospitalet i sidste uge.
Selv om kronprinsparret har besøgt dronning Margrethe flere gange, efter hun blev opereret i ryggen, så har prins Joachim endnu ikke aflagt visit.
Det samme gælder prinsens fire børn, grev Nikolai, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena.
Det fortæller kongehuset Ekstra Bladet, der altså har spurgt ind til, om prins Joachim har haft omtanke for sin mor midt i hendes svære sygdomsforløb.
– Nej, det har prinsen ikke, lyder den korte kommentar.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim med kryptisk besked om fremtiden: ‘I bliver ikke snydt’
Prins Joachim er på ferie
Kronprinsparret nåede ellers at aflægge visit for anden gang på vej til lufthavnen, hvor de skulle sætte kurs mod New Delhi i Indien.
Her landede de tidligt søndag morgen, mens prins Joachim er på skiferie med sin familie, og dermed må dronning Margrethe undvære sine børn, mens hun kommer sig.
Det manglende besøg sker på bagkant af en historisk krise i kongehuset, da dronningen sidste efterår valgte at fjerne de kongelige titler fra prins Joachims børn.
Forhold blev påvirket
Det gør, at de fra 1. januar skal tituleres greve og komtesse af Monpezat, og her udtrykte prins Joachim sin store sorg over beslutningen.
Det var desuden tydeligt, at denne handling også havde påvirket prins Joachims forhold til sin mor.
Den 8. februar blev det så meldt ud, at dronning Margrethe skulle opereres i ryggen, efter Hendes Majestæt havde aflyst flere arrangementer på grund af smerter.
Sidste uge meldte kongehuset så ud, at operationen var forløbet planmæssigt, og at dronningens tilstand efter omstændighederne var god og stabil.
Vi håber på det bedste for dronningen og hendes familie!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!