O.J Simpson er død

Den tidligere sportsstjerne O.J Simpson er død af kræft, skriver TMZ.

Den tidligere mordanklagede sportsstjerne O.J. Simpson er død af kræft i en alder af 76 år, skriver hans familie på det sociale medie X.

Han har kæmpet med kræft igennem længere tid og var sammen med børn og børnebørn i sine sidste timer, forlyder det.

– 10. april overgav vores far Orenthal James Simpson sig til kampen mod kræft. Han var omgivet af sine børn og børnebørn, fremgik det af beskeden fra familien.

Se opslaget herunder eller klik her.

O.J. Simpson havde især sin storhedstid tilbage i 1970’erne men blev desværre mest kendt for den berømte mordsag, hvor han blev sigtet for mordet på ekskæresten Nicole Brown og hendes ven Ron Goldman.

O.J. Simpson
Foto: Steve Marcus/EPA/Ritzau Scanpix

O.J Simpson stak af

Venneparret blev i 1994 fundet knivdræbt foran Nicole Browns hus i Los Angeles, og O.J. Simpson blev hurtigt hovedmistænkt i sagen.

I stedet for at følge frivilligt med, da politiet ville anholde ham, stak han væk i en bil, hvor en af hans venner sad bag rattet i en af de mest berømte biljagter nogensinde.

Men til sidst måtte han give op, og politiet måtte herefter arrestere ham foran hans hjem i Brentwood.

Kardashian var forsvarer

Det var tilbage i 1995, at denne sag rullede, og han endte i sidste ende med at blive frikendt trods hårdtslående beviser.

Det var faktisk Kardashian-søstrenes nu afdøde far Robert Kardashian, der agerede hans forsvarer i denne berømte sag og altså endte med at få sin klient frikendt.

Senere blev han dog alligevel dømt erstatningsmæssig ansvarlig og måtte betale over 33 millioner dollars.

O.J. blev dømt

Senere blev han dog dømt for væbnet røveri i 2008, hvor han blev idømt fængselsstraf, men han blev senere prøveløsladt i 2017.

Senere i 2021 blev han så helt fri af sin fængselsdom indtil sin død for nyligt. Forlydender om hans prostatakræft var allerede fremme i starten af året.

Her rygtedes det, at O.J. Simpson var så syg, at han var indlagt på hospice, men det afviste han dog selv med en video på det sociale medie X, hvor han forsikrede om det modsatte.

Se videoen herunder eller klik her.

Her sagde den tidligere sportsstjerne, at man ikke skal tro på alt, hvad medierne skriver, og så ønskede han folk derude en god fornøjelse med den kommende Super Bowl.

Tilbage i maj 2023 har O.J. Simpson dog selv fortalt, at han havde fået konstateret kræft og derfor modtog kemobehandling.

Her berettede han også, at han røg marihuana for at mindske bivirkningerne ved behandlingen.

Hvil i fred!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!