Peder fra ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ har fundet kærligheden

Foto: Anders Brohus/TV 2

38-årige Peder Damborg fra det populære datingprogram ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ svæver på den lyserøde sky for tiden og kan ikke stoppe med at smile.

Da han deltog i programmet, hvor singlemænd fra det jyske søger kærligheden, blev han charmeret af Sussi, men forholdet varede ikke ved efter programmets afslutning.

Han har dog ikke opgivet troen på kærligheden, og i løbet af sommeren blev han atter ramt af amors pil.

Peder Damborg danner nu par med 35-årige Betinna.

– Det er skønt, fortæller den forelskede jyde til BILLED-BLADET.

Peder deltog i datingprogrammet sammen med tre andre nordjyske mænd i 2020, hvor de stod overfor 22 forventningfulde kvinder. Foto: Anders Brohus/TV 2

Mødtes på Tinder

Det var hverken på dansegulvet, via arbejdet eller fælles venner, at parret mødte hinanden.

Som så mange andre fandt de hinanden, da de swipede til højre på den populære dating-app Tinder.

– Jeg prøvede det der Tinder, og så var hun én af de første, der dukkede op, fortæller han til BILLED-BLADET.

Og det har vist sig at være rigtig heldigt. Parret er meget glade for hinanden og Peder har allerede mødt sin nye kærestes fire børn og sine svigerforældre.

Vi ønsker dem stort tillykke med kærligheden!

Exit mobile version