Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

Pernille Rosendahl om sin forelskelse i den dengang gifte politiker: ‘Det er jeg ikke stolt af’

Sangerinden Pernille Rosendahl og den tidligere Venstre-politiker Kristian Jensen skabte store overskrifter, da de offentliggjorde deres kærlighed.

For her var der ikke bare tale om en almindelig kærlighedshistorie, hvor to singler møder hinanden og bliver forelsket. For da Kristian Jensen gav sit hjerte til Pernille Rosendahl, var han stadig gift.

https://www.instagram.com/p/Cak_rY2K4Xl/?utm_source=ig_web_copy_link

I december 2019 kom det dog frem, at Venstre-politikeren ville lade sig skille fra sin hustru gennem 21 år.

Han blev skilt, fordi han havde forelsket sig i Pernille Rosendahl. Sidenhen har parret være meget stille og private omkring deres forhold, men nu åbner sangerinden op:

– Det er jeg ikke stolt af. Der hviler en skam over det, og kærligheden har derfor på intet tidspunkt været florlet. Fordi vores forhold er født i forbudt kærlighed, er det bedste, vi kan gøre, at være stille. Og at blive sammen, siger Pernille Rosendahl til Eurowoman ifølge Ekstra Bladet.

Selvom hun ikke altid har været stolt af måden, deres forhold startede på, er hun ikke i tvivl om, at det har været det rette valg.

– Jeg har fundet en kæreste, der bakker mig virkelig meget op. Han er virkelig unik og har det der gen, hvor han springer til og er der, siger hun til Eurowoman ifølge Ekstra Bladet.

Kristian Jensen og Pernille Rosendahl til bogreception i forbindelse med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts nye bog ‘Blondinens betragtninger. Om køn, feminisme og #metoo’. Mandag 4. oktober 2021.

49-årige Pernille Rosendahl, som også tidligere har været dommer på talentshowet ‘X-factor’, har en dreng fra et tidligere forhold, mens Kristian Jensen har tre børn fra sit tidligere ægteskab.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.