Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Peter Ingemann om falsk job-historie: Medierne hoppede i med begge ben

For fire måneder siden afslørede Peter Ingemann en stor nyhed på jobfronten. Det hele var løgn, men det forstår medierne ikke.

Den 1. april er dagen, hvor vi driller hinanden med en aprilsnar. Vi skal helst opdigte en historie, som er tilpas gak og samtidig helt og aldeles troværdig.

Den opgave udførte Peter Ingemann til punkt og prikke for fire måneder siden.

Faktisk opdigtede han så god en historie, at den stadig den stadig lever i bedste velgående.

Medierne tror i hvert fald stadig, at den populære tv-vært Peter Ingemann i dag arbejder som busguide. Det skriver han i et opslag på Instagram.

Det er Nyheder 24, som har delt nyheden om, at Peter Ingemann for fire måneder siden valgte at stoppe som tv-vært for at blive busguide.

Her skulle Peter Ingemann i området omkring sin hjemstavn ved Ry og Silkeborg have planlagt en busrute på 20 kilometer, hvor han ville fortælle om sig selv og sit liv fra kl 8 om morgenen til kl 20 om aftenen.

Den falske jobhistorie var blot en opdigtet aprilsnar, men det har medierne endnu ikke forstået. Derfor kommer Peter Ingemann nu med en kærlig men også lidt flabet opsang til Nyheder 24.

– Kære “Nyheder 24”. Tak fordi I holder min aprilsnar i live, her på fjerde måned. Men der kommer sgu nok ikke en Cavling ud af dette, skriver Peter Ingemann.

I juni var Peter Ingemann aktuel med et nyt TV 2-programmet “Ingemann og Bornholm”.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Her kører han rundt på Bornholm på sin knallert og med sin velkendte gule hjelm, hvor han finder frem til en række gode historier og spændende mennesker.

Programmet fik en forrygende start med knap 600.000 live-seere. Det jublede Peter Ingemann over i et opslag tidligere på året.

Del dine tanker om emnet i kommentarsporet under artiklen på Facebook.