Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Peter Mygind hylder hustruen: Fik særlig oplevelse på hendes fødselsdag

Peter Mygind er lige nu aktuel i ‘Sommerdahl’, hvor han spiller titelrollen. Men det er ikke kun med serien, at skuespilleren har succes. Kærligheden er stærk mellem ham og hustruen, og lige nu er han ude med fin smuk hyldest til hende.

Peter Mygind har gennem flere årtier været en af de mest populære skuespillere i Danmark. Han har spillet hovedrollen i ‘Nikolaj og Julie’ og medvirket i flere andre serier som ‘Borgen’ og ‘Taxa’.

Udover serier har han i karrieren medvirket i flere film, teaterstykker og andre projekter såsom at holde foredrag.

Samtidig er der i den grad også styr på familielivet. Han bor sammen med sin familie, hvor der både er plads til Peter Myginds svigermor, ham selv og hustruen og deres børn og børnebørn.

Peter Mygind har siden 1996 været gift med Lise Mühlhausen, og parret har to sønner sammen.

I et nyt opslag på Instagram sætter han ord på sin store taknemmelighed.

“Jeg er så taknemmelig”

De seneste par måneder er der sket mange dejlige ting for Peter Mygind, og det er de oplevelser, der nu har fået ham til tasterne.

– Vi er begyndt at filme Sommerdahl sæson 6, selvfølgelig med min partner André Babikian og min stuntdouble Niels Thanild, skriver han i opslaget.

Men det er ikke kun i forhold til job, at tingene går godt. Han har kombineret arbejde og familie med sønnen Julius Mygind, og det har været en skøn oplevelse.

– Min søn Julius Mygind og jeg var på turné med vores nye foredrag “Hjælp, jeg er forælder til en teenager”, som har været en fantastisk rejse vi glæder os til at gentage igen næste år, skriver han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Hylder sin hustru

De sidste par måneder har også budt på fødselsdag i familien, da Lise Mühlhausen fyldte år den 13. april.

– Min elskede, dejlige honey havde fødselsdag og tog mig ud at ride på smukke islandske heste, skriver han.

I opslaget kan man se en video med Peter Mygind og Lise Mühlhausen på en skøn ridetur.

– Jeg er så taknemmelig for alle de smukke oplevelser og skønne mennesker, jeg har mødt og har i mit liv. Ønsker alle en skøn sommer, slutter han opslaget

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hvor lyder det hele bare skønt! Nu hjælpes vi ad med at ønske Peter Mygind alt det bedste fremover.