Pige blev forbrændt af McDonalds-kylling: Nu får hun kæmpe millionerstatning

McDonald’s er nu blevet dømt til betale en stor erstatning til en pige, der har forbrændt sig på en såkaldt Chicken McNugget.

En ganske almindelig tur på McDonald’s endte som en noget kedelig affære for en syvårig amerikansk pige, der tabte en brandvarm Chicken McNugget på låret.

Det skete tilbage i 2019, hvor pigen og hendes forældre var forbi burgerrestauranten i det sydvestlige Florida.

Her fik pigen en Happy Meal med seks chicken McNuggets, og da hendes mor rakte hende et af kyllingestykkerne, tabte hun det på hendes lår.

Erstatning udbetalt

Her blev pigens lår brændt så voldsomt, at det blev efterladt “vansiret og arret”, fremgår det af det søgsmål, som familien har lavet.

Hendes forældre krævede i første omgang en erstatning på 100 millioner danske kroner, der skal gøre godt for den tort, som pigen har oplevet.

Den anden halvdel af pengene skal godtgøre den eftervirkning, som forbrændingen vil kunne have i fremtiden – og McDonalds er endt med at betale over fem millioner kroner i erstatning.

– I årevis har den sagsøgte sagt, at vi ikke havde en sag, og at de ikke var ansvarlige, siger advokat Jordan Redavid ifølge The New York Times.

McDonalds
Foto: Shutterstock

Smerte blev anerkendt

Pigens mor er godt tilfreds med resultatet af retssagen, og hun er glad for, at datterens smerte er blevet anerkendt, fremgår det.

McDonald’s har endnu ikke oplyst, om sagen vil blive anket til en højere retsinstans, men det er da langt fra første gang, at restaurantkæden er blevet sagsøgt i en sag om forbrænding.

Sikke en vild historie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version