Prins Joachim sætter kurs mod karriere i USA: Nu skal hans apanage op til debat

Med et nyt job i USA er prins Joachims lykke gjort, men nu skal hans danske apanage endnu engang op til debat.

Der er godt nyt for prins Joachim, der nu ganske rigtigt kan sætte kursen mod USA, hvor han har fået job som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade.

Det sker, efter han igennem en årrække har varetaget jobbet som forsvarsattaché i Paris, men her udløber kontrakten til sommer.

Men det giver også anledning til, at der igen bliver kigget på prins Joachims danske apanage, mens han foreløbigt de næste tre år varetager det nye job i USA, ifølge BILLED-BLADET.

LÆS OGSÅ: Forsvarsministeriet bekræfter: Prins Joachims har fået job i USA

LÆS OGSÅ: Prins Joachim med kryptisk besked om fremtiden: “I bliver ikke snydt”

LÆS OGSÅ: Efter titel-skandalen: Derfor vender prins Joachim tilbage til Danmark

Apanage tages op

Det kræver nemlig en tilladelse fra Folketinget, hvis medlemmer af kongehuset skal modtage apanage udenfor landets grænser, og derfor skal apanagen tages op her.

I sidste uge fremsatte statsminister Mette Frederiksen et beslutningsforslag, der normalt behandles to gange i Folketinget ifølge ugeplanen.

Derefter vil der blive fastsat en dato for anden behandling, hvor det altså bliver afgjort, om prins Joachim kan modtage apanage, selv om han bor i udlandet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stilling er ulønnet

Det var nemlig muligt for ham, mens han varetog jobbet i Paris, og lige nu modtager han 3,7 millioner kroner årligt, mens hans hustru prinsesse Marie ikke modtager apanage.

Stillingen som amerikansk attaché er ulønnet for prins Joachim, der altså de seneste fire år har arbejdet i Paris.

Ifølge en undersøgelse viser det sig, at danskerne i hvert fald ikke bakker bredt op om, at prinsen skal have dansk apanage med sig endnu engang.

Vi ønsker prins Joachim held og lykke i det nye job!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...