Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Rasende Hilda Heick udsat for forbrydelse: Nu advarer hun danskerne

Dansktopsangerinden er mildest talt rasende over forbryderen.

Hun er normalt et stort smil, når hun står på scenen med sin elskede mand Keld.

Men for tiden er der ikke særligt meget at smile af for dansktopmusikeren Hilda Heick.

Hun er nemlig blevet udsat for en af de mere moderne forbrydelser. Et hackerangreb.

Det er hendes profil på det sociale medie Instagram, som Hilda ikke længere selv har kontrol over.

Her blev Hilda låst ude, og nu sender hackeren beskeder til hendes mange tusinde følgere med teksten “Hej, kan du hjælpe mig med noget hurtigt?”.

Hackeren kontaktede Peter Ingemann

Det var også tilfældet for TV-værten Peter Ingemann, der efterfølgende har delt et billede af samtalen for at advare andre om hackeren.

For Peter var af den uskyldige overbevisning, at det var den rigtige Hilda, der kontaktede ham for hjælp.

Derfor svarede han selvfølgelig “Hey Hilda, hvad så?”.

Svaret, han modtog, var dog på engelsk og omhandlede køb af kryptovalutaen “Bitcoin”, hvilket hurtigt fik Peter Ingemann til at lugte lunten.

Hilda Heick er selv blevet spurgt ind til angrebet, som hun nu sætter ord på.

Artiklen fortsætter under billedet…

Hilda Heick
Hilda Heick. Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Er rasende

I et interview med B.T. fortæller sangerinden, at hackeren ønsker 1.000 dollar, hvilket svarer til 7.000 danske kroner, for at hun kan få sin profil igen.

Spurgt ind til hendes reaktion, så er det tydeligt, at Hilda er mildest talt rasende over at være blevet forsøgt afpresset.

– Hvis jeg møder sådan en person i virkeligheden, får jeg jo lyst til at ruske i vedkommende og sige: “Nu bliver du sat på vand og brød i en uges tid uden nogle medier, du kan komme i kontakt med”. Isolation er nok det værste, man kan byde sådan en person, skriver hun til mediet.

Hertil fortæller Hilda, at hun har anmeldt hackeren til Instagram, og så råder hun folk til IKKE at trykke på linket, for så vil man selv blive hacket.

Hvor er nogle mennesker bare tarvelige. Har du oplevet noget lignende? Skriv gerne i kommentarsporet og del gerne artiklen, så vi kan sprede hendes advarsel.