Rasmus Seebach deler sjov video fra sin søns fødsel: ‘For et år siden blev du danset til verden’

I går fyldte sangerens søn 1 år, og i den anledning deler han en sjov video fra fødestuen.

Den 42-årige sanger er vant til at underholde store menneskemængder, når han optræder foran tusindvis af mennesker på scener rundt om i landet.

Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

Men da hans søn Helmut kom til verden for et år siden, nemlig den 10. juli 2021, var det fødestuen, der blev hans scene, da han gav sig til at danse og underholde i ventetiden på hospitalet.

Mens han og den 13 år yngre kæreste, Julie Teglhus, ventede på, at den lille dreng skulle komme til verden, er det tydeligt at se, at der var rigeligt tid til at den garvede sanger kunne ‘optræde’, mens Julie lå i sengen med det, der ligner en lattergas-maske over ansigtet.

– For et år siden blev du danset til verden. Og det har vist sig, at du (heldigvis) har ligeså dårlig humor som din mor og far! Tillykke med fødselsdagen til vores lillebror, Helmut, skriver Rasmus Seebach til videoen, hvor han ses danse energisk omkring.

Dansen i videoen, som kan ses nedenfor, foregår til Rasmus’ egen sang ‘Så længe vi danser’.

Den lille dreng er også musikalsk

Tidligere på sommeren delte Rasmus Seebach en anden video, som viser den lille dreng klimre løs på et klaver:

Rasmus og Julie er også forældre til sønnen Holger på 5 år.

Stort tillykke med fødselsdagen til lille Helmut!

Vær med til at ønske ham tillykke med dagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version