Foto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix

Rejsekongen Stig Elling må sælge sit sommerhus på grund af sygdom: ‘Det er svært at sige farvel’

Når man bliver ældre, kan der følge en del skavanker og sygdomme med alderen, og disse kan desværre også sætte tydelige spor og begrænsninger i livet.

Det er netop grunden til, at den tidligere salgsdirektør for Star Tour også kendt som ‘rejsekongen’, Stig Elling, er nødsaget til sige farvel til sit elskede sommerhus, som nu er sat til salg.

For godt et år siden fik den dengang 72-årige Stig Elling diagnosen Parkinson, og det er den sygdom, der nu gør, at han må skille sig af med det 100 kvadratmeter store sommerhus.

– Livets afslutning kommer til os alle sammen, men det her kommer sgu så brat. Jeg dør måske ikke af den her sygdom, men den kan bevirke, at jeg bliver totalt handicappet, sådan det lød det fra Stig Elling under et interview med BILLED-BLADET tilbage i januar 2020, hvor han fik den chokerende diagnose.

Parret er fotograferet i deres sommerhus i Rågeleje. Foto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix

Et svært farvel

Sommerhuset i Rågeleje er ifølge BILLED-BLADET sat til salg, fordi den ellers rejstlystne mand ikke længere kan gå i det kuperede terræn.

– Det er svært at sige farvel, for det er mit yndlingssted, siger Stig Elling til Se og Hør.

Stig Elling er udover at være kendt for sin tid i rejsebranchen også en stolt homoseksuel mand.

I 2006 blev han kåret af Landsforeningen for bøsser og lesbiske som ‘Årets homo’ for offentligt at stå frem som homoseksuel.

Han blev gift med sin mand, Steen Andersen, i 2012 efter 27 år som partnere. Parret har derfor flittigt brugt sommerhuset sammen også.

Sommerhuset er nu ifølge SE og HØR sat til salg for 2,1 milloner kroner.

Hjælp os gerne med at ønske god bedring til Stig Elling i kommentarfeltet på Facebook.