Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Efter stop i ‘Masterchef’: Det skal Thomas Castberg nu

Efter mere end 10 år som dommer i ‘Masterchef’ har Thomas Castberg valgt at stoppe i det populære program. Nu er det kommet frem, hvad han i stedet skal.

I 2012 lavede Thomas Castberg sit første program som dommer i ‘Masterchef’, og siden har han medvirket i over 800 afsnit af programmet. Men i starten af måneden fortalte han, at han har valgt at stoppe som dommer i ‘Masterchef’. Han havde brug for at prøve noget nyt.

I programmet har han været den hårde dommer, som dog aldrig har været bange for at vise de mere bløde og hjælpsomme sider, når en deltager har haft brug for et trøstende ord i den til tider stressende konkurrence.

Men nu er fremtiden på plads. Det afslører han på Instagram.

‘Føles som at “vende hjem”‘

På Instagram fortæller han, at Thomas Castberg starter hos Skagen Fiskerestaurant.

– Thomas vil med sin kreativitet og store gastronomiske forståelse være med til at sætte sit præg på Skagen Fiskerestaurants restauranter- alt fra menukort til nye spændende koncepter og events, skriver restauranten i opslaget.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Det er et velkendt ansigt, som Thomas Castberg nu skal arbejde sammen med. Han var nemlig kollega med stedets ejer Jesper C. Winter for over 20 år siden.

– At vende tilbage til Skagen Fiskerestaurant føles lidt som at ‘vende hjem’. Det var det første sted jeg var ‘udlånt’ til, da jeg var i lære som kok – vi snakker start 90’erne med Jonna Hald ved roret, siger Thomas Castberg.

– Nu står jeg her igen – mere end 30 år efter – fantastisk, siger Thomas Castberg.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Thomas Castberg stort tillykke med det nye job og alt det bedste fremover.