Rektor afviser fusk med prinsesse Isabellas optagelse: Her er hans svar

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Privatskolen som prinsesse Isabella skal gå på er kendt for sine lange ventelister. Men rektor nægter, at køen er sprunget over.

I juli satte Kronprinsparret et punktum for deres tilknytning til den skandaleramte kostkole Herlufsholm

Her skulle prinsesse Isabella efter sommeren starte i 9. klasse.

Men i stedet startet hun nu på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København. 

En skole som er kendt for sine lange ventelister for at komme ind. Men rektor afviser særbehandling over for Kongefamilien. Det skriver Ekstra Bladet.

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Ifølge Ekstra Bladet står forældre allerede klar kort efter fødsler til at skrive deres børn op på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Der er nemlig åbent for optagelse i 0. klasse og 7. klasse. Det betyder, at elever som søger ind i andre klassetrin, kun kan få en plads, såfremt der er ledige pladser som andre har opgivet.

Men der er rift om pladserne.

Optaget på rekordtid

I 2010 var der nemlig helt op imod 5000 børn på ventelisten til at gå på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, skriver Ekstra Bladet.

Men for Kronprinsfamilien er det altså lykkedes at få en plads til prinsesse Isabella uden særlig lang ventetid.

I juni afslørede Kronprinsparret, at de havde taget beslutningen om, at deres børn ikke længere skal gå på Herlufsholm Kostskole.

I august – to måneder efter – er prinsesse Isabella optaget på den eftertragtede privatskole Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Men alt er gået efter bogen, forsikrer rektor Otto Strange Møller, over for Ekstra Bladet.

– Hun har ikke sprunget nogen over. Hun har fået en plads, der var ledig – der er intet mærkeligt i det, siger han.

Del dine tanker om emnet i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version