Renée Toft Simonsen skal være mormor igen: Nu sætter hun ord på baby-lykken

Børnebogsforfatteren Renée Toft Simonsen kan se frem til, at der bliver føjet endnu et barnebarn til flokken, når datteren Ulrikke Toft Simonsen bliver mor igen.

Midt i en meget svær tid for Helmig-familien, der mistede sønnen Hugo Helmig sidste efterår, så smiler lykken nu også til dem igen.

Den tidligere model Renée Toft Simonsens ældste datter Ulrikke Toft Simonsen venter nemlig sit andet barn med sin forlovede Lord Siva.

Og det glæder i den grad 57-årige Renée Toft Simonsen, som flere gange har vist, at børnebørnene er hendes store glæde midt i en meget svær tid.

– Det er jo altid glædeligt, når der kommer nyt liv, siger hun kortfattet til Se og Hør.

LÆS OGSÅ: Midt i sorgen over Hugo Helmig: Renée Toft Simonsen skal være mormor igen

Den vordende mor er glad

Det unge par kender endnu ikke kønnet på babyen, da de kun har været til en nakkefoldsscanning, beretter den vordende mor, der havde sin egen mor med ved den første fødsel.

Selv fortæller Ulrikke Toft Simonsen ugebladet, at hun er rigtig glad for at være gravid igen, selv om sorgen over hendes halvbror selvfølgelig stadig fylder.

Ulrikke Toft Simonsen, hvis far er erhvervsmanden Kristian Sandvad, har dannet par med Lord Siva igennem syv år og har længe drømt om at stifte familie.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Sorgen påvirkede familien

Renée Toft Simonsen har i forvejen barnebarnet Norma, mens hendes mand Thomas Helmig har barnebarnet Olga, hvis mor er Ida-Marie Helmig.

Ægteparret mistede Hugo Helmig i en alder af blot 24 år, og det har været tydeligt, at sorgen har påvirket den sammenbragte familie den seneste tid.

I forbindelse med sin brors død har Ulrikke Toft Simonsen fået tatoveret et minde om ham på sin højre skulder.

Hvor er det smukke ord fra Renée Toft Simonsen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del gerne med dine venner!