Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregård og manden fejrer kærligheden: Gift i 55 år

80-årige Ritt Bjerregård og hendes 87-årige mand, Søren Mørck, har nået et stort milepæl i deres forhold.

For parret kunne torsdag den 22. juli fejre, at de har været gift i godt 55 år. Det betyder, at Ritt Bjerregård var 25 år gammel, da hun gav sit ja til sin store kærlighed.

Københavns tidligere overborgmester, valgt for Socialdemokratiet i Københavns Kommune, fejrede guldbryllup med historikeren, Søren Mørck, for fem år siden, og nu kan de altså fejre smaragdbryllup.

Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard holder afskedsreception. Hér lytter hun sammen med sin mand Søren Mørch til Thorvald Stoltenbergs tale. Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Søren Mørck, der oprindeligt blev uddannet som sølvsmed, har været lektor i Historie på Odense Universitet.

Ritt Bjerregård har tidligere fortalt, at de startede deres ægteskab med at flytte til Fyn i 1966, hvor Søren havde fået arbejde på det nyoprettede universitetet i Odense.

– Jeg troede, jeg skulle dø. Hvem kunne dog finde på at bo på den anden side af Valby Bakke? Men det viste sig at være rigtig godt. Fyn er fin og fynboerne søde, har Ritt Bjerregaard udtalt til BILLED-BLADET.

Det er tydeligt, at hverken Fyn eller fynboerne har skræmt Ritt Bjerregård væk fra manden, for om godt fem år kan parret fejre deres diamantbryllup.

Vi ønsker dem stort tillykke med dagen!