Foto: Bo Nymann / Ritzau Scanpix

Ritt Bjerregaard uhelbredeligt syg af kræft: Lige nu lever jeg rigtig godt

Politikeren Ritt Bjerregaard er uhelbredeligt syg af kræft, men lader sig ikke slå ud.

Ritt Bjerregaard er en af de politikere, som de fleste danskere kender. Socialdemokraten har ikke blot siddet i Folketinget, men har haft flere ministerposter, ligesom hun har været EU-kommisær og overborgmester i København.

I 2015 fik 78-årige Ritt Bjerregaard konstateret kræft. I januar 2016 fik hun så den knusende besked, at sygdommen var uhelbredelig.

Men trods den hårde besked lader hun sig ikke slå ud.

De fleste som har været ramt af kræft eller har pårørende, som har haft sygdommen ved, at det hurtigt kan gå både den ene og den anden vej.

Lige nu er Ritt Bjerregaard ind i en god periode med sygdommen.

– Jeg har det godt. Min sygdom holder sig i ro, siger hun til Ekstra Bladet.

Selvom politikeren ved, at sygdommen ikke kommer til at forsvinde, så forsøger hun at få det bedste ud af livet.

– De (nogle metastaser i lungerne, red.) forsvinder ikke, så jeg lever med det, og lige nu lever jeg rigtig godt, siger hun til Ekstra Bladet.

Hvor er det godt at høre, at det går godt lige nu. Nu sender vi varme tanker til Ritt Bjerregaard og ønsker hende alt godt i fremtiden!