Robert De Niro i stor sorg: Har mistet sit barnebarn

Robert

Robert De Niro. Foto: Tinseltown / Shutterstock.com

Hollywood-stjernen er ramt af stor sorg.

Der har netop været grund til stor lykke hjemme hos Hollywood-stjernen Robert De Niro, der selv kunne fortælle, at han var blevet far for ikke så længe siden.

Den 79-årige skuespiller kunne afsløre tilbage i maj, at han var blevet far for syvende gang. I begyndelsen var der uklarhed om, hvem der var moren, men det kom efterfølgende frem, at det var 45-årige Tiffany Chen, som Robert De Niro har været kædet sammen med siden 2021.

Lykken er dog i disse dage blevet skiftet ud med en forfærdelig sorg.

Skuespilleren har nemlig mistet sit 19-årige barnebarn Leandro De Niro Rodriguez.

Hvordan skal jeg leve uden dig

Det er Robert De Niros 51-årige datter Drena De Niro, der selv bekræfter, at hun har mistet sit eneste barn.

– Min smukke engel. Jeg har elsket dig højere end ord kan beskrive, fra det øjeblik jeg mærkede dig i min mave. Du har været min glæde, mit hjerte og alt, der var rent og ægte i mit liv.

Sådan lyder det indledningsvis fra den sørgende mor, der også skriver, at hun nu ikke ved, hvad hun skal stille op.

– Jeg ville ønske, at jeg var sammen med dig lige nu. Jeg ville ønske, at jeg var hos dig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal leve uden dig, men jeg vil forsøge at fortsætte og sprede den kærlighed og det lys, som du fik mig til at føle.

Artiklen fortsætter under billedet…

Robert De Niro. Foto: Tinseltown / Shutterstock.com

Undskyld min skat

Slutteligt deler Drena en masse hjerteskærende ord om tabet.

– Du var elsket så dybt og værdsat, og jeg ville ønske, at den kærlighed alene kunne have reddet dig. Undskyld min skat. Hvil i fred og i et evigt paradis min elskede dreng, lyder det fra Drena.

Drena De Niro har ikke offentliggjort dødsårsagen.

Du kan se hele Drenas opslag herunder eller HER.

Vi sender de varmeste tanker og kondolencer til Robert De Niro, Drena og resten af De Niro-familien.

Exit mobile version