Sarah Grünewald kæmper med sygdom før ‘Vild med dans’: Her er hendes intime kur

Før aftenens ‘Vild med dans’ er vært Sarah Grünewald desværre blevet ramt af sygdom, men hun har en særlig kur, der skal indføres i anus.

Det kunne ikke være mere uheldigt, for torsdag kunne ‘Vild med dans’-vært Sarah Grünewald berette, at hun er ramt af sygdom før aftenens store show.

Hun har tabt stemmen, og så var gode råd dyre, for hun ville jo gerne nå at blive klar til det store jubilæumsshow i ‘Vild med dans’.

Heldigvis har værten en særlig kur, der plejer at virke, og den indebærer blandt andet at indføre et fed hvidløg i numsen.

– Hvidløg har altid hjulpet mig. Jeg har proppet mange hvidløg op, hvor solen skinner. Man sveder som et lille svin. Sådan et lille hvidløg op i kanalen, det har fungeret tit for mig, fortæller hun sine følgere på Instagram.

Stemmen får ro

Så den kur er altså blevet benyttet flittigt de seneste dage ud over, at ‘Vild med dans’-værten har delt sine øvrige råd på det sociale medie.

Hun vil nemlig give stemmen ro, undgå at hviske og at blive udsat for kulde, tage Echinafore-dråber og Propolis-halsmikstur samt to spiseskefulde Bukkehorns-frø dagligt.

Desuden benytter ‘Vild med dans’-værten sig også af ansigts-dampbad med kamillete, kamille-blomster eller lignende.

Sarah Grünewald
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Kuren er klar

Til gengæld drikker hun ikke for varmt vand men masser af te, spiser rå æggeblomme samt hønsekødssuppe.

Hvorvidt Sarah Grünewald er klar til i aften er endnu uvist, men hun har i hvert fald gjort sit bedste for at blive det.

Vi ønsker Sarah Grünewald rigtig god bedring!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version