Sarah Grünewald vil gerne danse i ‘Vild med dans’: Her er hendes ønske for sin medvirken

Efter at have kvittet værtstjansen på ‘Vild med dans’, kunne Sarah Grünewald sagtens forestille sig, at hun kun danse med som nydanser i programmet.

Det er nye tider for TV-vært Sarah Grünewald dette efterår, for i år er det nemlig en anden kvinde, der kommer til at overtage værtstjansen for hende.

Men det er planen, at TV-værten skal kaste sig over et helt nyt TV-program, så hun kommer bestemt ikke til at mangle noget at lave.

Det er noget, som den tidligere ‘Vild med dans’-vært ser meget frem til, men hun må endnu ikke røbe titlen på programmet.

– Jeg har gang i en masse ting, som bare skal have lov til at vokse lige nu, hvor jeg selv træder lidt tilbage. Jeg har et ret stort nyt program, der kommer på TV 2 her til efteråret, siger Sarah Grünewald.

TV 2 har ikke ringet

Nu håber hun blot, at seerne vil tage godt imod det, for hun synes selv, at det er et skønt program, der er blevet til.

Hvad med ‘Vild med dans’ – du skal ikke selv være deltager?

– De har ikke ringet i hvert fald. Hvis de ringede nu, så var det, fordi de var på skideren. Jeg håber eddermandme, de har sat et cast, der står klar, siger Sarah Grünewald ærligt.

Alle skal danses med

Men kunne du tænke dig det på et tidspunkt?

–JA!

Hvem skulle du så danse med?

– Sammen med dem alle sammen på samme tid.

Sarah Grünewald
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danmark er et lille land

Sarah Grünewald fortæller samtidig, at hun har mødt den nye vært for programmet Cilia Trappaud og udtaler, at “hun er så sej” og har en stor ballast fra sin fortid i USA, hvor hun har arbejdet med navne som Beyoncé og 50 Cent.

– Danmark for hende er et lille land, og hun glæder sig til at komme ind og lave noget fjernsyn. Det synes hun er meget hyggeligt, og jeg tror, at det tager nogle af nerverne fra hende, siger Sarah Grünewald.

TV-værten understreger samtidig, at hun slet ikke emmer af nervøsitet men derimod er “super-cool” og “nede på jorden”.

Programmet har vundet

Sarah Grünewald beskriver også, at Cilia Trappaud er “vildt dejlig”, og hun mener bestemt, at ‘Vild med dans’ har vundet med hende som værtinde.

– Jeg håber, hun kommer til at lave det i mange år og lave andre ting også, understreger TV-værten, der også er overbevist om, at Cilia Trappaud har en stor fordel, fordi hun ved meget om dans.

Vi håber, at Sarah Grünewald får sit ønske opfyldt!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version