Silas Holst bliver kaldt bøsserøv og vild med svans:  Her er hans geniale svar

Med sin flotte karriere har han opnået stor berømmelse og anerkendelse, men desværre har han også måtte håndtere en mørkere side af berømmelsen.

’Kinky boots’-stjernen, Silas Holst, har nemlig fået flere hadefulde kommentarer på de sociale medier udelukkende på grund af hans seksualitet.

41-årige Silas, der er homoseksuel, har altid været åben omkring sin seksualitet og har ofte delt ud af sin regnbuefamilie på de sociale medier.

Han har to børn med sin eksmand Johannes Nymark, som de fik med deres fælles veninde.

Ægteskabet holdt dog ikke, og i dag er han gift med Nicolai Schwartz. Hans måde at leve på er dog ikke noget, som alle kan forstå, og det ses desværre tydeligt i kommentarsporene på de sociale medier.

Det var noget, han ofte oplevede, da han arbejdede som professionel danser på det populære danse program ‘Vild med dans’.

Siden han stoppede på showet er det ikke noget, der har fyldt i lige så høj grad, men som offentlig person, er der naturligvis stadig folk der har en mening om ham, og det er desværre ikke altid den gode af slagsen.

Har svaret på hadefulde kommentarer

For det meste forsøger Silas at ignorere de hadefulde beskeder, men da flere personer skrev grimt om ham under en artikel hos Newsner Danmark, valgte han at svare de såkaldte ’haters’ personligt tilbage.

-Jeg vil blev grebet af den, og det er ikke særlig tit, at jeg gør det. Jeg blev grebet, fordi man kunne se, der var otte for eksempel, der skrev noget rigtig klamt om mig, siger han til Newsner Danmark om den ubehagelige episode på nettet.

Han fortsætter med at forklare, at kommentarerne han får oftest, er uforskammede og klichéprægede, og at det oftest er heteroseksuelle mænd, der sidder bag skærmen og gerne vil dele deres mening.

-Kvinder gør det ret sjældent. Og det var klart og tydeligt, at det var otte heteromænd, der havde travlt med at sige bøsserøv eller vild med svans, siger han,

-Hvor man tænker, det er ikke engang sjovt, det jo ikke dig, der har opfundet den joke. Det er jo ikke engang originalt. Så find på noget nyt, hvis du skal, siger han til Newsner Danmark.

Svarer med kærlighed

Den 41-årige danser forklarer, at han forsøger at overvinde hadet med venlighed og kærlighed. Han erkender dog, at det ikke altid er helt så let.


-Jeg bliver ikke sur. Jeg bliver ikke ødelagt af det længere, siger han til Newsner Danmark og fortsætter:

– Nu prøvede jeg at dræbe den med kærlighed og svarede for eksempel: Jeg gør det ikke for opmærksomhed, jeg gør det for også at have et arbejde. Alternativet er, at jeg skal have statsstøtte, og så skal du jo betale, og det gider du jo heller ikke, og så er du sur over det.

Silas Holst fotograferet i forbindelse med Ritzau interview i København torsdag den 21. april 2022.De to skal spille hovedrollerne i musicalen Grease som har premiere i marts til næste år.. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)

Hvordan påvirker det dig, når folk skriver sådan nogle ting på nettet?

-Så sådan nogle typer det ved jeg også bare, at dem kan man ikke gøre glade. Så nu prøvede jeg at dræbe dem med kærlighed og se, om det kunne noget. Og jeg må ærligt sige, jeg ikke har set, om de har svaret endnu, og det er også lige meget nu.

Han forklarer, at han øver sig i at “dræbe” folk med kærlighed.

– Det tror jeg er den rigtige vej.

Prisvindende forestilling

Silas Holst er lige nu aktuel i forestillingen ’Kinky boots’, der kører i Det Ny Teater på Vesterbro i København.

Og selvom det på de sociale medier virker som, at mange ikke kan fordrage ham, er det også tydeligt, at der er endnu flere, der er vilde med ham og ikke kan få nok.

For ‘Kinky Boots’, der netop sætter fokus på, at der skal være plads til forskellighed, blev kåret som ‘Årets Musical/Musikteater’ og Silas selv fik titlen som ‘Årets Mandlige hovedrolle’.

Hvad tænker du om folk, der skriver grimme beskeder til andre på nettet, mens de kan gemme sig bag en skærm? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Del også gerne artiklen, så flere kan blive opmærksomme på, hvordan det påvirker et menneske, når man ikke behandler dem ordentligt. Det gælder i det virkelige liv, men ligeså på de sociale medier.