Silas Holsts ærlige ord inden premieren på ‘Cirkusrevyen’: “Det er en vild følelse”

(ARKIV) Til Ritzau interview. Silas Holst er aktuel i musicalen Kinky Boots på Det Ny Teater, tirsdag den 8 februar 2022. Danser Silas Holst fylder 40 år mandag den 20. februar 2023. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Silas Holst står overfor en stor oplevelse torsdag aften. Her går en af hans store drømme nemlig i opfyldelse, når han skal stå på scenen som en af skuespillerne i ‘Cirkusrevyen’.

I et ærligt opslag på Instagram sætter han ord på den store oplevelse.

Silas Holst bragede gennem de danske tv-stuer, da han første gang deltog i ‘Vild med dans’. Her skulle han forsøge at lære sangerinden Szhirley alle de smukke dansetrin.

Siden har han medvirket i flere sæsoner, og han har vundet med populære konkurrence tre gange. Det skete med Sophie Fjellvang-Sølling i 2011, Sara Maria Franch-Mærkedahl i 2014 og Jakob Fauerby i 2019.

I april meddelte Silas Holst, at han stopper karrieren som danser.

Men selvom det er dansen, som mange danskere kender ham fra, så rækker hans evner langt ud over det.

Udover at medvirke i ‘Vild med dans’, så har han de sidste mange år især befundet sig på de skrå brædder, hvor han har givet den gas i forskellige musicals. Med stor succes har han medvirket i produktioner som ‘Dirty Dancing – The Musical’, ‘Grease The Musical’, ‘Kinky Boots’ og ‘Boook of Mormons’.

Men i aften går en drøm i opfyldelse for Silas Holst.

Drømmeholdet

Silas Holst er en af skuespillerne i dette års ‘Cirkusrevyen’, og selvom han har optrådt på scenen før, så var det tidligere som danser i stedet for skuespiller.

I aften er der premiere på stykket, og holdet har haft tre gode forpremiere og er klar til den store aften.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Inden det går løs, har Silas Holst luftet lidt tanker om at stå på scenen, der før er betrådt af stjerner som Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg.

– Det er en vild følelse at stå på den scene, når man tænker på, hvem der ellers har stået der. Men gudskelov står jeg der med drømmeholdet af kollegaer, der alle er så sindssyg generøse, elskelige og dygtige. Sikke en heldig kartoffel jeg er at bruge en hel sommer i deres selskab, skriver han i opslaget, hvor han har delt et par billeder fra scenen.

I år spiller Silas Holst sammen med Merete Mærkedahl, Niels Olsen, Henrik Lykkegaard, Pernille Schrøder og Niels Ellegaard.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hvor bliver det bare spændende for Silas Holst og de andre, når der er premiere i aften. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem held og lykke.

Exit mobile version