Simon Kvamm sætter ord på sin ‘X Factor’-fremtid: ‘Jeg snakker med dem’

"X Factor" 2023, liveshow nr. 2, 25/02 2023 Simon Kvamm

Han havde styr på alle byer, som de potentielle deltagere kom fra, når de stillede op til audition. Med sin lune humor vandt han hurtigt både deltagere og seernes hjerter som dommer i ‘X Factor’ og hans gruppe endte øverst på sejrsskamlen.

Simon Kvamms første sæson af ‘X Factor’ var en stor succes, men nu er det store puslespil om den kommende sæson i fuld sving.

Her bestod holdet af værten Sofie Linde og dommerne Thomas Blachman, Kwamie Liv og det nyeste medlem af dommertrioen Simon Kvamm.

Men allerede inden årets ‘X Factor’-vindere var kåret, havde Sofie Linde dog meldt ud, at hun ikke ville vende tilbage til den kommende sæson.

Efter Rosél i marts blev udråbt som vindere af X Factor har også Kwamie Liv valgt at sige stop.

Der er endnu ikke meldt noget ud omkring den mangeårige dommer Thomas Blachman, men det forventes, at han igen vil sidde for enden af dommerbordet.

Det helt store spørgsmål er så, hvorvidt vinder-dommeren Simon Kvamm vender tilbage til det populære program.

Normalt offentliggør TV 2 først det nye hold i forbindelse med de indledende auditionrunder, men selvom Simon Kvamm ikke kan sige noget, så er han ikke afvisende for at vende tilbage og forsvare sin sejr.

– Jeg har gjort mig tanker om det, og jeg snakker med dem, siger han til BT.

Dermed er der stadig mulighed for, at seerne kan få den populære musiker at se i showet igen.

Vil du gerne se Simon Kvamm vende tilbage som dommer?

Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

Exit mobile version