Cykel-stjernen Jonas Vingegaard er blevet gift med sin kæreste Trine Marie Hansen, og han kyssede ringen, da han kørte over målstregen i går.
Der er mere end én lykkelig nyhed fra Jonas Vingegaard for ikke nok med, at han kørte sejrrig over målstregen i går, så har han også netop sagt ja til sit livs Trine.
Da han i går kørte over målstregen kyssede han sin højre ringfinger i triumf, og der var da også en ganske særlig grund til, at den var beklædt med en smuk ring.
Parret, der er forældre til datteren Frida, er ganske rigtig blevet gift, afslører han overfor pressen.
– Vi er gift, ja, bekræfter han overfor TV 2.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard påvirket af dramatisk knivoverfald: Brød sammen under interview
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaards hårde prioritering: Her siger han klart nej
LÆS OGSÅ: Trine afslører private detaljer om Jonas Vingegaard: Sådan bliver han hidsig derhjemme
Kærlighed blomstrede
Cykelrytteren vil dog ikke afsløre, hvornår parret har givet hinanden deres ja, men ringen ses altså tydeligt, da Jonas Vingegaard kører i mål og efter etapen.
Tour de France-vinderen mødte Trine Marie Hansen, da han kørte for Team coloQuick tilbage i 2016-2018.
Her var han ikke sen til at kurtisere den 11 år ældre kvinde, men hun var dog lidt mere afvisende i starten – det lagde hun dog på hylden, og så blev det de to.
Jonas Vingegaard sejrede
Jonas Vingegaard har ved flere lejligheder fortalt, at hustruen og datteren betyder alt for ham både privat, og når han kører som cykelrytter.
Familien spillede da også en stor rolle, da Jonas Vingegaard sidste år kørte sig til sejr i Tour de France, for de var tydeligvis med i tankerne hele tiden.
Stort tillykke til Jonas Vingegaard og hans Trine!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!