Skoleelever utilfredse med Mary efter besøg: ‘Det er dobbeltmoralsk’

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mary, der står i spidsen for Mary Fonden, var tirsdag på besøg på Haslev Idrætsefterskole for at tale om blandt andet ensomhed, mobning og fællesskab.

Men i stedet fyldte den seneste tids kritik af eliteskolen Herlufsholm blandt eleverne.

Eleverne stiller sig undrende overfor det faktum, at kronprinsesse Marys søn, prins Christian, stadig er indskrevet på den meget omtalte skole, og at det er planen, at prinsesse Isabella også skal starte på selv samme skole efter sommerferien.

Hubertusjagt i Dyrehaven, Eremitageslottet Prins Christian Kronprinsesse Mary

– Jeg synes, det er dobbeltmoralsk, at hun vælger at støtte op om det, der sker på Herlufsholm ved at have børn gående der, siger 16-årige Philip Breinholdt Pedersens, der er elev på skolen til BT.

Philip Breinholdt Pedersen er ikke den eneste elev, der har det sådan, men han bakkes op af flere andre elever, som BT har talt med.

Herlufsholm kom for alvor på danskernes læber efter TV 2 udgav en dokumentar ved navn ‘Herlufsholms hemmeligheder’, som afslørede en lang række tilfælde af overgreb og grov mobning på kostskolen.

Kronprinsparret har sidenhen ikke været åbne om, hvorvidt deres børn skal fortsætte deres skolegang på den meget omtalte kostskole.

Mary Fonden, som kronprinsesse Mary er forkvinde for, har ifølge deres egen hjemmeside tre indsatsområder: Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed.

Kan du forstå elevernes reaktion? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

1

Exit mobile version