Søren Østergaard er ramt af Parkinsons sygdom: Nu deler han status på lidelsen

Skuespiller Søren Østergaard har igennem otte år levet med Parkinsons sygdom, men han har det efter omstændighederne godt.

Det er otte år siden, at skuespiller Søren Østergaard blev ramt af Parkinsons sygdom, og han er også blevet opereret for lidelsen.

Men til trods for den alvorlige lidelse har han på ingen måder droslet ned, for i år har han kørt 200 forestillinger med Zirkus Nemo.

Det var dog først i 2023, at han stod frem med sygdommen i TV 2-dokumentaren ‘Søren Østergaard – da min hånd begyndte at ryste’.

Operation har hjulpet

Det var også det år, at skuespilleren fik foretaget en symptomlindrende operation, der gav ham dyb hjernestimulation, som skulle mindske hans rysten og stivhed, der nu er helt væk.

Det har virkelig været et stort skridt fremad for Søren Østergaard, og i sin nye bog ‘Søren Østergaard – så grin dog!’ beskriver han, hvordan han kort efter operationen, følte sig som født på ny.

– Det går så godt. Ud over, at jeg har dårlig stemme. Det har jeg altid, når jeg har fri. Så går den helt i stå. Jeg bliver enormt træt, siger han til BILLED-BLADET.

Kroppen er gammel

Ud over det fylder sygdommen i det hele taget en del i bogen, som skuespilleren betegner som sin livsfortælling, og her afslører han, at han har en mild udgave af Parkinsons sygdom.

Det gør ham selvfølgelig mere optimistisk, mens hans Parkinsons sygdom rammer dog fysisk, og skuespilleren betegner det som at være “kropsgammel”, men sygdommen er blevet et livsvilkår, han lever med.

Han kan heller ikke springe og og danse, som han kunne førhen, fortæller han.

Soeren Oestergaard
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Trætheden kommer

I år har Søren Østergaard fejret 25-års jubilæum med Zirkus Nemo, og han holdt da også reception for sin nye bog i cirkusteltet.

– Jeg elsker det men har også været i gang i rigtig lang tid, så når det bliver søndag eftermiddag, er jeg sgu træt. Der kan jeg godt mærke, at jeg kører på de sidste kræfter, siger han ærligt til B.T.

Netop træthed er nemlig det, der følger med Parkinsons sygdom, men Søren Østergaard pointerer samtidig, at han er rundet 67 år, så det er nok også meget naturligt.

Dog pointerer skuespilleren også, at han er lidt træt af at tale om sin sygdom, som arbejdet har vist sig at være den bedste kur imod.

Hvor er det godt at høre positivt nyt, Søren Østergaard!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!