Foto: Mike De Voss/TV 2

Sofie Linde fortsætter renoveringen på Langeland: Vanvittig idé skader huset

Der er godt gang i renoveringen af Sofie Lindes faldefærdige hus på Langeland. Dog ender et projekt ikke helt godt, efter hun får en særlig idé.

For to år siden tog TV-værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen en stor beslutning og købte det faldefærdige hus Vennely på Langeland.

Siden er tiden gået med at sætte huset i stand i forsøget på at forvandle det til parrets drømmesommerhus. En proces, som danskerne har kunnet følge i programmet “Linde på Langeland”, hvor familien får hjælp af de trofaste håndværkere Anders og Philip samt vennen Mike.

Men der er stadig meget at gøre i huset, før Sofie Linde, Joakim Ingversen og deres to døtre Trine og Søs kan holde sommerferie i huset.

LÆS OGSÅ: Nye detaljer: Dette sker med Sofie Lindes faldefærdige hus på Langeland

LÆS OGSÅ: Nysgerrige vælter ind ved Sofie Lindes hus på Langeland: Nu kommer hun med skarp advarsel

LÆS OGSÅ: Sofie Linde og familien i problemer: Ramt af sygdom før renovering

Dyrt og omfattende

Og det er ikke så lidt, der har skullet laves i det 220 kvadratmeter store hus fra 1891 – blandt andet et hullet tag, fugtige vægge, smadrede gulve og manglende el og varme.

– Det er et enormt arbejde. Så jeg håber faktisk ikke, at nogen bliver inspireret. Man skal tænke sig om og have forståelse for, hvor dyrt og omfattende det er, har håndværkeren Anders tidligere udtalt til TV2.

Det er dog endt med, at husets underafdeling for nylig blev renoveret, og arbejdet på første sal kunne således sættes i skub.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Pressefoto af Linde på Langeland. Foto: Hannelore Dörner/TV 2

Nyt problem

Men på første sal ventede et nyt problem, da gammel limmaling sad klistret til væggene i et af værelserne. En maling, som Sofie Linde meget gerne vil af med, lyder det i sæson 2 af “Linde på Langeland”.

Til det finder den kreative TV-vært på en ret speciel idé. Ifølge Sofie Linde ville en højtryksrenser nemlig gøre det sure arbejde med at vaske væggene hurtigt ned. En løsning, som de to håndværkere Anders og Philip var meget skeptisk indstillet over for.

Selvom håndværkerne forsøger at tale hende fra det, får Sofie Linde alligevel sin vilje.

– Vi skal vaske de der vægge ned, og det er helt sindssygt projekt. Du gør det lynhurtigt, og så tørrer du op. Vi har jo dækket af med plastik, forklarer hun til Anders og Philip i programmet.

Ødelæggelse i huset

Ifølge de to håndværkere vil den mængde vand, som en højtryksspuler producerer dog trænge ned gennem gulvet og ødelægge det arbejde, de har lavet i underetagen.

Alligevel tager Sofie Linde og Joakim Ingversen på byggemarked for at købe afdækning til rummene og en vandstøvsuger til vandet.

Og det, der først virker som en god ide, ender grueligt galt, da vandet drypper ned gennem sprækkerne og ender i underetagen.

– Anders og Philip vil helst ikke lave fejl. Jeg er 100 procent ligeglad med, om jeg begår en fejl. Så laver vi det jo bare om, fortæller hun i programmet.

Sikke en ballade! Det er ellers så skønt at følge med i renoveringen og alle de skøre ideer, som Sofie Linde får! Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook og del også gerne artiklen med dine venner.