Christian fandt sin mor i Colombia, men han vidste det først, da han var hjemme i Danmark igen.
Hvis der er noget seerne ved med sikkerhed efter så mange år med ‘Sporløs’, så er det, at man aldrig kan regne med, hvad der vil ske.
Det har denne sæson også vist os, hvor nogle ikke ønskede en relation, mens andre blev meget rørte over at blive genforenet med deres børn.
Alligevel var det et noget anderledes afsnit, som vi kunne se mandag, hvor der ikke ligefrem var tale om den klassiske genforeningsglæde mellem Christian og hans mor.
Christian har længe ønsket at finde sit biologiske ophav, og det er ved at være nogle år siden, at han selv kontaktede adoptionsmyndighederne i Colombia, ICBF, i håbet om at få informationer om sin mor, Cristina Montaño Quiñonez.
Her var der dog ikke meget hjælp at hente, så i stedet kontaktede han ‘Sporløs’, og efter næsten to år modtog de endelig flere oplysninger.
Derfor gik turen til Colombia og mere specifikt Puerto Leguízamo, og det var selvfølgelig noget, der gjorde et stort indtryk på Christian.
– Det var fedt. Det var lige så meget turen derned. At se landet, man var født i. At se Puerto Leguízamo, gaderne og det hospital, hvor jeg blev født. Det var for vildt. Det var en skøn oplevelse, fortæller han til Newsner
Artiklen fortsætter under billedet…
Spillede med lukkede kort
Det er ikke unormalt, at der kan være bump på vejen eller blindgyder, men i mandagens afsnit var det noget anderledes.
Man sad næsten med følelsen af, at det var ICBF, der var mindst villige til at hjælpe Christian og det var en følelse, som han kunne genkende.
– Fuldstændig. Med kritiske øjne så spillede ICBF med meget lukkede kort, men set fra et objektivt perspektiv, så tror jeg, at det var fordi, at det var enten Sporløs eller min tolk, der var kontaktperson. Havde det været mig selv, så havde de måske været mere åbne. Men det har da været irriterende, at de har været så tilbageholdende med at give mig informationer, fortæller han.
Derfor må holdet også ty til flere atypiske metoder. Blandt andet vælger de at efterlyse Cristina i både avisen og radioen, og så ender de også med at medvirke i en lokal nyhedsudsendelse.
Efterfølgende vælger deres tolk, Catalina, også at tage sagen i egen hånd. I byen Florencia går hun direkte hen til politiet og spørger om hjælp, og det viser sig at være det, der skulle til.
ICBF vender nemlig tilbage og meddeler ‘Sporløs’, at man nu har fundet Christians mor.
Jeg skal møde hende, jeg har drømt om
– Det var vildt. Det var en blandet følelse. Det var dér, jeg begyndte at få en skeptisk fornemmelse, men også en glædelig fornemmelse. Det var fordi, det kom på baggrund af ingenting. De havde ikke engang et ID-nummer, men pludselig, bum, så havde de det hele, så allerede der tænkte jeg, om det kunne være en tilfældig kvinde, de havde fundet. Der var jeg meget skeptisk. Jeg var dog også super rørt og tænkte: “nu er vi ret tæt på. De sidder med en kvinde, der potentielt kan være min biologiske mor. Jeg skal møde hende, jeg har drømt om”.
Christian får at vide, at han kan møde sin mor, men som tidligere nævnt er alt dog ikke, som det plejer i ‘Sporløs’.
Det var sindssygt nederen
Holdet må nemlig ikke filme mødet, og faktisk må Mette ikke engang være til stede, og det var desværre noget, der lagde en dæmper på oplevelsen, fortæller Christian.
– Det var sindssygt nederen. Jeg har selv fulgt med i Sporløs, og jeg gik med tanken om, hvis jeg var med, så ville værten tale med hende og sige: ”din søn er her, vil du tale med ham?” Og hun siger selvfølgelig ja i min drøm og så mødes man og bliver genforenet. Det er det scenarie, jeg har drømt om, og det var på ingen måde sådan. ICBF ville ikke have kameraer og 24 timer forinden vidste de ikke, hvem hun var, og så havde de hende alligevel, og der var så den her dame bag en dør, som jeg ikke kendte. Det var nederen for at sige det mildt. Det var en skideirriterende følelse, for jeg havde håbet, at det skulle være et fedt gensyn, og jeg var bare fyldt op med skepsis.
Til Newsner fortæller Christian, at deres plan var at tage Cristina med til et hyggeligt sted, hvor de kunne sidde og snakke, men i stedet var de nødsaget til at tage direkte på hospitalet for at få taget en blodprøve til DNA-testen.
Det hele ændrer sig heldigvis 100%, da Christian er hjemme i Danmark igen. Her får han besøg af Mette, der kan dele det glædelige resultat, at der er tale om Christians mor.
Derfor fortæller Christian også, at planen stadig er, at han skal til Colombia igen.
Artiklen fortsætter under billedet…
Taler stadig sammen
– Jeg tænker, at det bliver om et halvt år til et år, så tænker jeg at tage en måned til halvanden derned, hvor jeg giver mig tid og ro til at snakke med hende og få hendes historie og blive klogere på, hvad der skete, fortæller han.
Og selvom der er noget tid til, at Christian skal besøge sin mor igen, så er der sket noget, der har gjort, at han fortsat kan være i kontakt med hende indtil da.
– Jeg er så heldig, at hendes mands søn skrev til mig, og så har vi faktisk kommunikeret sammen lige siden sådan et par gange om ugen, hvor vi skriver hej og sender et par videoer frem og tilbage, og min mor er med på sidelinjen med min kones graviditet, og jeg kan spørge hende om, hvad hun laver, og hun sender billeder, så det er meget hyggeligt. Så bonussønnen er mellemled, og han er en flink, ung mand, der kan tale engelsk og det er så fedt. Det betyder meget, afslører Christian.
Desværre gør sprogbarrieren dog, at de endnu ikke har haft mulighed for at have nogle mere dybe samtaler om fortiden.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det har lukket et tomrum
– Man kan jo have lyst til at sidde og snakke fortroligt, hvor han ikke skal lytte med, og hvor jeg bare kan stille min mor nogle dybe spørgsmål, så kommunikationen begrænser os meget, men der er et forhold, og vi er glade for, at det er sket. Det kan jeg også mærke på hende, og hun har også grædt et par gange. Hun siger meget ”min skat” og ”mi amor”. Forholdet er fint, men det er, som det er.
Til Newsner fortæller Christian også, hvad selve oplevelsen har betydet for ham.
– Det har lukket et tomrum i mig sådan personligt. Der er nogle puslespilsbrikker, der er faldet på plads. Jeg har tit været rastløs, men jeg tror, at det har givet mig noget mere ro i mig selv at have fundet min baggrund. At jeg har mødt min mor, er det fedeste. Men også det at lære den by, jeg kom fra og vide, at det er her, jeg er født. Også at vide at det er en by, hvor min mor er blevet behandlet dårligt, fordi der har været de her problemer med racisme, har lært mig at have en dybere respekt for etniske baggrunde. Jeg har fået meget med. Jeg har mødt min mor og fået lukket en masse personlige ting, lyder det fra Christian.
Afslutningsvis fortæller Christian også om en anden særlig måde, hvorpå han har valgt at fortælle folk om sin oplevelse.
Musikken er mit talerør
Efter at have set afsnittet er man ikke i tvivl om, hvor meget musikken betyder for Christian. Derfor har han selvfølgelig skrevet og udgivet en sang.
– Musikken er min terapi. Jeg er meget udadvendt, farverig og glad, men det med følelser, det holder jeg for mig selv, så der bruger jeg musikken til at kunne sige og gøre nogle ting, der ligger mere dybt. At gå hjem og fortælle, hvordan oplevelsen har været, det kan jeg godt fortælle folk, men det er nemmere at skrive den her sang ’Hvem er jeg?’, som nu ligger på Spotify. Den beskriver hele turen. Men musik har altid været mit talerør. Jeg er ikke stærk nok til at gøre det uden musikken, så det er rart at kunne bruge det som redskab, fortæller han til Newsner.
Hvor er det fantastisk, at du fandt din mor, Christian!
Hvad tænker du om Christians historie? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.