Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Stor karrierenyhed: Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard åbner op om livet i Cirkusrevyen

Selvom de har arbejdet sammen i mange år, så var de aldrig perlevenner. Nu udgiver de en bog sammen.

Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er nogle af de allersidste, store folkekære skuespillere gennem tiden.

Læs mere: Lisbet Dahl ser sit liv på TV: Det synes hun om ‘Dansegarderoben’

Begge har haft imponerende karrierer som revystjerner. Men selvom de har arbejdet sammen i flere årtier i Cirkusrevyen, så har de to aldrig rigtig kaldet sig for perlevenner.

Den udvikling skete først, da flere af deres kollegaer stille og roligt begyndte at falde fra.

– Men i takt med, at Dirch, Rysse og mange af de andre er faldet bort, har Lisbet og Ulf indset, at de nok er blevet noget vigtigere for hinanden. De er blevet hinandens livsvidner, skriver forlaget Lindhardt og Ringhof.

Derfor har de nu valgt at udgive en samtalebog sammen med den passende titel ‘Livsvidner’.

Artiklen fortsætter under billedet…

Ulf og Lisbet
Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Taler om det sjove og det svære

Bogen giver et sjældent blik bag kulissen, hvor Lisbet blandt andet åbner op om eksmanden Preben Kaas fald fra toppen, da han blev svigtet af vennerne, da den tidligere succes udeblev, efter Dirch Passer forlod Cirkusrevyen.

– I bogen dykker de igennem samtaler ned i den samhørighed, som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard selv kalder for “et ægteskab… bare uden sex”. Undervejs fortæller de to skuespillere både sjove og tankevækkende historier og anekdoter fra deres mangeårige karrierer, og om alle lige fra Dirch Passer til dronning Margrethe. Alt sammen med den lune, vid og sans for den skarpe bemærkning, der kendetegner dem begge, skriver forlaget.

Bogen udkommer onsdag d. 1. marts.

Hvad tænker du om en samtalebog fra Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard? Skriv gerne, hvad du tænker i kommentarsporet og del gerne artiklen, så flere får mulighed for at skrive.