Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Stor nyhed: ‘Robinson Ekspeditionen’ vender tilbage med jubilæumssæson

TV 3 har netop delt en video fra den nye sæson.

“Sæt i gang”, “planken” og selvfølgelig lyden af trommerne, når der blev stemt ved “ø-rådet”, er alt sammen noget, som vi forbinder med tv-programmet ‘Robinson Ekspeditionen’.

Der er da også en helt særlig grund til, at de forskellige udtryk er så genkendelige.

Den først sæson blev nemlig sendt helt tilbage i 1998.

Dengang var det deltageren Regina Pedersen, der løb med sejren, og så var det med Thomas Mygind som vært til at styre slagets gang.

Gennem årene har ‘Robinson Ekspeditionen’ givet os en masse gode stunder og populære personligheder, som eksempelvis Dan Marstrand, Biker Jens, Malene Hasselblad, “Tude-Poul” og mange flere.

I 2007 valgte man at sende en specialudgave af programmet, der dengang havde temaet ‘Paradisoer mod veteraner’, hvor deltagere fra realityprogrammet ‘Paradise Hotel’ skulle kæmpe mod tidligere deltagere fra ‘Robinson Ekspeditionen’.

25 år med ‘Robinson’

2023 bliver også et stort år, når det nu handler om ‘Robinson’. I år er det nemlig hele 25 år siden, at programmet første gang blev sendt.

Det betyder selvfølgelig med andre ord, at der er tale om en jubilæumssæson.

Jakob Kjeldbjerg har været vært lige siden 2004, og det er altså også Kjeldbjerg, der endnu en gang skal holde styr på sagerne, når det snart bliver tid til igen at råbe “sæt i gang”.

Og det er meget snart, hvis man skal gå efter TV 3’s egen udmelding.

Artiklen fortsætter under billedet…

Robinson
Vært på ‘Robinson Ekspeditionen’ Jakob Kjeldbjerg. Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Ventetiden er meget snart forbi

På de sociale medier har de netop delt en video fra årets sæson, og der er ingen tvivl om, at der kommer til at være gang i den.

– 25 år med ‘Robinson’, kan man høre Jakob Kjeldbjerg indledningsvis sige, hvorefter man bliver taget direkte tilbage til Malaysia, når tv-værten har sin helt egen måde at motivere deltagerne på.

– Hvis der er nogen, der har ondt af sig selv, så er de havnet det forkerte sted, lyder det fra Jakob Kjeldbjerg i videoen.

Og det er umiddelbart ikke længe, at danskerne skal vente.

– Ventetiden er meget snart forbi! GLÆD JER til, at ‘Robinson Ekspeditionen’ snart er tilbage, skriver TV 3 selv i deres opslag.

Du kan se videoen herunder eller HER.

Skal du se med, når jubilæumssæsonen kommer? Del dit svar i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.