Stor overraskelse: Denne nye karrierevej overvejer Sussi

Sangerinden Sussi Nielsen overvejer at tage på foredragsturné i det nye år, og det glæder hun sig meget til.

Det forgangne år har budt på både godt og ondt for den 68-årige sangerinde Sussi, der i februar mistede sin elskede mand Leo.

Siden har hun fået en ny kæreste, været travl med bandet Sussi & Drengene, og så har hun udgivet bogen “Jeg er Sussi”, der i den grad har trukket overskrifter.

Men sangerinden er ikke færdig med at overraske, for hun afslører nemlig nu, at hun overvejer at kaste sig ud i noget helt nyt i det kommende år.

– Jeg kigger på, at jeg måske skal ud og holde nogle foredrag, og det glæder jeg mig virkelig meget til, siger hun til Her & Nu.

Jul bliver anderledes

Sangerinden har dog ikke afsløret, hvad det er, hun skal holde foredrag om, men det virker til, at der er noget at glæde sig til for alle fans derude.

Sussis jul bliver også noget anderledes i år, for Leo kommer jo ikke til at være der – hun skal i stedet holde jul hos sin bror Ole.

Sangerindens nye kæreste, der er 14 år yngre end hun selv, kommer dog ikke til at være tilstede, og det er heller ikke aftalt, om de skal give hinanden julegaver endnu.

Sussi Nielsen
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Leo var ikke fan

Sussis afdøde mand Leo var ikke en stor jule-fan, og han syntes faktisk bare, det var noget, der skulle overståes, så det lagde en dæmper på glæderne.

Men i år kan Sussi altså se frem til at holde en stor jul hos sin bror med masser af børn og sanglege, fortæller hun.

Hvor lyder det bare spændende, Sussi!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!