Stort tillykke: Kronprins Frederik fylder år

I dag, onsdag 26. maj, har Danmarks kronprins fødselsdag og fylder 53 år.

Han kom til verden i 1968 og blev døbt Frederik André Henrik Christian i Holmens Kirke i København den 24. juni 1968.

Kronprinsen har en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og læste undervejs også på Harvard University i USA.

Derudover bærer kronprinsen også flere militære titler og har blandt andet tjent i Frømandskorpset.

I dagens anledning har Kongehuset delt et nyt billede af landets kommende konge. Billedet kan ses nedenfor.

Et andet billede af fødselaren blev for nylig delt på Kongehusets Instagram-profil – nemlig da han for en uge siden modtog sit første stik af coronavaccinen. Det billede kan ses her.

Kongehuset har endnu ikke delt noget om, hvordan kronprinsen skal fejres i dag.

Vi håber, du får en dejlig dag!

Vær med til at ønske vores allesammens kronprins stort tillykke i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu.