Sangerinden Alberte Winding kan fredag fejre sin 61-års fødselsdag sammen med familien.
Det er en skøn dag for sangerinden Alberte Winding, for hun kan fredag fejre sin 61-års fødselsdag i godt selskab.
Overfor Newsner Danmark kan hun nemlig afsløre, at den skønne dag skal fejres med hendes nærmeste – nemlig familien.
Privat danner hun par med den noget yngre Andreas Fuglebæk, der ligesom hun selv også har børn fra tidligere forhold.
Alder var bøvlet
Alberte har tidligere udtalt sig om, hvordan de forskellige aldre har været for hende.
– 40’erne var da de bedste! 50’erne har været lidt bøvlede. Men det er skægt for nu, hvor jeg bevæger mig ind i 60’erne, kan jeg mærke, at der er en større taknemlighed, har Alberte Winding tidligere udtalt til Femina.
Her taler sangerinden også om bogen “Hvad jeg tænker, mens du taler”, hvor hovedpersonen blandt andet er ved at bearbejde sin mors død.
Alberte siger, at man i de år, man mister forældre tager meget af sit liv op til revision, og at det godt kan være en mørk tid, hvilket hun selv har oplevet.
LÆS OGSÅ: Stor ære: Alberte Winding modtager legendarisk musikpris
LÆS OGSÅ: Alberte Winding kæmper med tomheden: Nu deler hun rørende budskab
Skavanker irriterer
Alberte vedkender da også, at hun kan mærke alderen trykke, for det er for eksempel ikke uden eftervirkninger, at hun når tager ud at løbe en tur nu om dage.
Desuden har overgangsalderen også givet hende skavanker, hvilket har gjort hende mere irritabel end ellers.
Her fortalte hun også åbent, at hun ikke savner at have menstruation og de humørsvingninger, der fulgte med, men derfor har det stadig været en tilvænning at passere overgangsalderen.
Alder er tab
Alberte erkender også, at 60 år er en høj alder sådan historisk set, og at det nu er værd at reflektere over, hvad der skal ske.
– I min alder er der en periode i livet, hvor man mister mange ting. Så jeg kan godt forstå, at mange bliver en smule vrede og irritable i den fase. Det har jeg selv oplevet, sagde Alberte Winding til Alt for damerne i forbindelse med sin 60-års fødselsdag.
I dette interview italesatte Alberte også, hvordan det kan være svært, når børnene flytter hjemmefra, og at man pludselig træder ind i en ny fase af livet som mor.
Alberte blev hædret
Nu har Alberte Winding til gengæld fået et barnebarn, og det har været en rigtig god ting for sangerinden, der er blevet helet igennem denne oplevelse.
Sidste år modtog sangerinden desuden æresprisen ved Danish Music Awards, der hædrede hende for en lang karriere i musik.
Vi håber, at Alberte Winding får en dejlig fødselsdag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!