Alberte Winding kæmpede med tomheden: Nu deler hun rørende budskab

Alberte Winding har skrevet en ny bog om de problemer, man møder, når man bliver ældre. Blandt andet, når børnene flytter hjemmefra.

Det kan være svært, når børnene har forladt reden, og man pludselig mærker tomheden og ovenikøbet også er kommet lidt op i alderen.

Det ved Alberte Winding på 57 år alt om.

Derfor har hun også skrevet en ny bog om at blive ældre og vred og om tabet af børnene, når de flytter hjemmefra.

Kunstnerisk udvikling

⁠Efter børnene flyttede hjemmefra, har Alberte Winding i stedet brugt tiden på at udvikle sig kunstnerisk. Blandt andet med at skrive flere bøger.

Her er “Hvad jeg tænker mens du taler” den nyeste i rækken. Bogen handler også netop om nogle af de udfordringer som 57-årige Alberte Winding personligt står over for.

Nemlig at være midt i livet, og alt hvad det indbærer – at miste en forælder, om karriere, om vrede og om at indse, at ens børn ikke længere har brug for en hele tiden. Og om hvor smertefuld en erkendelse det kan være.

Alberte Winding har desuden skrevet fire andre bøger og spiller også stadig koncerter rundt om i landet.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Alberte Winding Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hvem er man efter børnene?

Det har nemlig ikke været nemt for Alberte Winding at sætte sine to børn fri.⁠ Sammen med eksmanden Jan Rørdam har Alberte Winding datteren Josefine på 31 år og sønnen William på 28 år.

I interviewet med Alt for Damerne sætter hun ord på, hvor svært det var, da hendes børn flyttede hjemmefra, og det at skulle vænne sig til det tab.

– I retroperspektiv kan jeg se, at det gjorde mig til en ny person, da de flyttede hjemmefra. Det var vigtigt, at de skulle videre ud i livet, men det betød også, at jeg var nødt til at finde ud af, hvem jeg så skulle være nu. Når de så flytter hjemmefra, så føles det lidt som om, man bliver opsagt, men det kan man ikke bare blive. Man vil jo altid være mor,” fortæller hun til mediet. ⁠

Alberte Winding er født i 1963 og er opvokset i Tisvilde, på Ærø og i København.

Det er et vigtigt budskab, Alberte!

Kan du genkende Albertes historie? Del dine kommentarer på Facebook og del gerne artiklen med dine venner.