Skuespilleren Thue Ersted Rasmussen er blevet gift. Nu deler han detaljer fra den store dag.
Der er ekstra grund til at smile for Thue Ersted Rasmussen for tiden. Skuespilleren, der blandt andet er kendt fra serier som ‘Sygeplejeskolen’, ‘Sunday’ og ‘Ambassadøren’, er blevet gift med sit livs kærlighed.
Thue Ersted Rasmussen mødt Katrine Lynggaard, der er teknoantropolog, under corona-pandemien har han tidligere fortalt til Billed-Bladet.
– Vi var på en date i starten af corona, og der fandt vi lynhurtigt ud af, at vi kunne godt sammen. Og så har vi været sammen siden. Det er dejligt, når man finder en, hvor man tænker, at det er permanent.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og nu er kærligheden i den grad blevet permanent. De har nemlig valgt at sige ja til at være sammen resten af livet.
Parret blev i 2022 forældre til sønnen Hugo, og den lille fyr var selvfølgelig med til forældrenes store dag.
Gift for to uger siden
Det er på Instagram, at Thue Ersted Rasmussen fortæller om den glædelige begivenhed.
– For knap to uger siden sagde kvinden i mit liv JA til et liv med mig og så havde vi verdens fedeste bryllup, skriver han på Instagram.
Hertil har han delt en række billeder fra den store dag. Her kan man se, at flere af hans skuespillerkollegaer var med til den store dag. Det gælder blandt andre Lars Mikkelsen.
Udover at have medvirket i flere serier, så har Thue Ersted Rasmussen også medvirket i flere film. Sidste år kunne han opleves i filmen ‘Hygge!’, men han har også medvirket i film som ‘Så længe jeg lever’ og ‘Kollision’.
Som mange andre danske skuespillere har han også været et smut forbi Hollywood. Det skete, da han spillede i ‘F9’, som er den niende film i franchisesuccesen ‘Fast & Furious’.
I ‘Sygeplejeskolen’ spiller han lægen Christian Friis, der har fundet kærligheden sammen med sygeplejersken Lis.
Du kan se opslaget her eller ved at trykke HER.
Hvor er det bare fantastisk at se kærligheden mellem ægteparret. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem stort tillykke med brylluppet!