Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

‘Sygeplejeskolen’-stjerne er blevet far: Deler rørende video med sønnen

De fleste forbinder 1. april med små søde og sjove jokes, men Thue Ersted Rasmussen fra ‘Sygeplejeskolen’ fik på månedens første dag den største gave, da han blev far for første gang.

Skuespilleren Thue Ersted Rasmussen, der blandt andet er kendt fra danske serier som ‘Sygeplejeskolen’ og ‘Sunday’ og udenlandske film som ‘Fast & Furious 9’ startede april ud på den bedste måde.

Hans kæreste Katrine Lynggaard fødte nemlig parrets første barn 1. april. De fik en lille dreng.

Thue Ersted Rasmussen er blandt andet kendt for at spille læge Christian Friis i ‘Sygeplejeskolen’. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Thue Ersted Rasmussen har offentliggjort nyheden med en sød video på Instagram, hvor han spiller fødselsdagssang for den lille dreng.

I opslaget kan man ikke blot se den søde lille dreng, men skuespilleren afslører også sønnens navn: Hugo Ly Rasmussen.

‘Sygeplejeskolen’ vender efter planen tilbage med sæson fem i efteråret 2022.

Stort tillykke til Thue Ersted Rasmussen og familien. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham alt det bedste fremover.