Thomas Eje vil sælge sin ejendom: Nu giver han ny status

Skuespiller Thomas Eje forsøger at sælge sin ejendom på Sydals, men det er endnu ikke lykkedes ham og hustruen Katherine.

Når komiker Thomas Eje kigger i sin krystalkugle, så regner ikke med at den store ejendom på Sydals stadig vil være den oplagte bolig for ham og hustruen om ti år.

Skuespilleren, der lige nu er aktuel i Tivolirevyen, er fyldt 67 år, har derfor forsøgte at sælge sit hjem siden 2020 men indtil videre uden held.

Nu rammer vi sommeren 2024, og Thomas Eje kan desværre ikke komme med godt nyt i den retning, selv om prisen er blevet sat ned.

– Det er ikke gået endnu i hvert fald. Det er sådan en enten-eller ting – enten er den solgt, eller også er den ikke. Vi har sat den til salg i god tid, for vi tænkte os ti år frem, hvordan det ville være at passe sådan en stor ejendom, siger Thomas Eje til Newsner Danmark.

Hus bliver for stort

Ægteparret blev nemlig enige om at prøve at være fornuftige for en gangs skyld, fordi de på sigt gerne ville have en bolig, der er halvt så stort.

Når man er i slutningen af 70’erne vil det nemlig være lidt en anden sag at passe så stort et hus, understreger revyskuespilleren.

Ønsket er at blive boende i området bare i mindre skala, og det er da bestemt heller ikke, fordi Thomas Eje er begyndt at drosle ned på karrieren.

Thomas Eje
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Koncerter var udsolgt

Faktisk er han ud over Tivolirevyen også aktuel med showet “Her er de to andre”, hvor han optræder med Anders Bircow.

– Det går forrygende. Vi har lige været på Færøerne med totalt udsolgte koncerter, og den kører ind i 2025, så vi kører derud af. Folk er helt vilde med det. Jeg er helt overrasket over, så godt det er gået, siger Thomas Eje.

Komikeren vil desuden heller ikke udelukke, at deres gamle Preben Kristensen vil hoppe med på turnéen på et tidspunkt, hvis de kan få det til at passe ind.

Donald Trump parodieres

I forbindelse med Tivolirevyen kan publikum desuden glæde sig til at se Thomas Eje give sin egen version af Donald Trump

For de, der endnu ikke har set revyen, skal der ikke afsløres for meget, men den er baseret på en tænkt tanke om, hvad der ville ske, hvor eks-præsidenten immigrerede til Danmark.

Vi ønsker Thomas Eje og hustruen held og lykke med salget!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!