Skuespiller Trine Dyrholm er snart aktuel i filmen ‘Begyndelser’ med David Dencik, og privat går det også strålende for den prisbelønnede stjerne.
Der er nok at se til for skuespilleren Trine Dyrholm, hvis næste filmprojekt netop er blevet annonceret som værende ‘Begyndelser’ overfor David Dencik.
Dermed bliver hun genforenet med en skuespiller, hun tidligere har spillet overfor i ‘En soap’ fra 2006, og denne gang handler det om et par, der er ved at blive skilt.
De har dog endnu ikke fortalt om skilsmissen til deres børn, selv om han er ved at flytte sammen med sin nye partner, og midt i bruddet bliver Ane ramt af en blodprop.
Men ind imellem alt arbejdet fik Trine Dyrholm onsdag mulighed for at kigge forbi til gallapremieren på ‘For evigt’ med Oh Land i hovedrollen.
LÆS OGSÅ: Efter svigermor Britt Bendixens død: Nu deler Trine Dyrholm ærlige ord om forældreskab
LÆS OGSÅ: Nu taler sønnen ud om Britt Bendixens død: Her er hans rørende ord om hende
Intuition er vigtig
Filmen ‘For evigt’ handler blandt andet om at følge sit hjerte, og Trine Dyrholm kan godt genkende det med at mærke efter fra sig selv.
– Jeg har altid fulgt min intuition. Det tror jeg er et bedre ord. Man siger “hjertet på det rette sted” og “dit indre kompas”. Det der med ligesom at mærke efter ægte, hvor man er og står, og hvem man hænger sammen med. Det synes jeg, jeg er ret god til, siger Trine Dyrholm.
Og det går godt med Niclas og Axel?
– Jaja, Niclas er i Aarhus, hvor han laver ‘Cabaret’ lige om lidt, så er jeg uden ham i noget tid og har været det her op til, siger Trine Dyrholm.
Kvalitetstid er vigtig
Har du overhovedet tid til at nyde fritid med de to?
– Jaja, det har jeg. Lige nu er Niclas jo ikke hjemme, kan man sige, men vi har god kvalitetstid. Det er ikke altid, det er så lange stræk af gangen, men jeg synes, vi er gode til at finde hinanden, siger skuespilleren.
For nyligt reflekterede Trine Dyrholm da også over forældreskabet, og hvordan man er den gode forælder.
– Jeg havde en følelse af, at uanset hvad jeg gjorde, så ville jeg komme til at begå en masse fejl, som han sikkert ville få brug for at reflektere over på et tidspunkt, sagde hun for nyligt til Ekstra Bladet om tiden, da Axel var spæd.
Samtidig sagde Trine Dyrholm også, at hun har gjort en dyd ud af at hjælpe sin søn med at udvikle sig til den, han er.
Vi glæder os til at høre mere om den nye film med Trine Dyrholm! Du er bare en kanongod skuespiller!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!