Tv-vært Natasja Crone bekymret for Tantholdt: ’Jeg er jo ikke lavet af sten’

Når man er kæreste med en krigskorrespondent, må man finde sig i lidt af hvert.

For når ulykken melder sig, må man som krigskorrespondent hurtig ud og rapportere fra alverdens brændpunkter.

Det er også tilfældet for Rasmus Tantholdt, der danner par med tv-værten Natasja Crone.

send2net Natasja Crone og Rasmus Tantholdt på den røde løber ved TV prisen 2020 på Tivoli Hotel & Cogress Center i København, lørdag den 18. Januar 2020. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019)

De to ser ikke så meget til hinanden for tiden – andet end på skærmen.

For 48-årige Rasmus Tantholdt måtte nemlig afbryde deres fælles rejse og flyve direkte til det krigsramte Ukraine, da landet blev invaderet af russiske tropper.

– Vi tog på ferie sammen, tager hjem hver for sig. Konflikter truer, planer ændres. Derfor husker vi at nyde al frihed sammen, skrev Natasja Crone i et opslag på Instagram efter, at parret måtte flyve hjem hver for sig.

Det betyder for Natasja Crone, at hun har nogle lange nætter fyldt med bekymringer:

– Jeg er jo ikke lavet af sten. Det er jo ikke sådan, at jeg lægger mig til at sove, og så sover jeg otte timer i træk og tænker: ‘Nå, videre’, siger den folkekære tv-vært under et interview med B.T.

Hun forklarer, at hun flere gange om natten må tjek netnyhederne for at holde sig opdateret om situationen.

– Jeg stoler på hans vurdering, at han har nogenlunde styr på sin egen sikkerhed. Det er selvfølgelig det, der ligger mig på sinde, men man er også nødt til at tænke på, at han er et sted, hvor der er utrolig mange mennesker, der ikke har det, siger hun til BT.

Hun kan godt forstå, at det er en vigtig krig at dække, men siger samtidig at intet arbejde er værd at dø for.

Parret er kollegaer på TV 2. Tanholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse krigs – og katastrofeområder, mens Natasja Crone har været nyhedsvært på TV 2 siden 2006.

Kan du forstå hendes bekymringer? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.