Ifølge Ulla var det for meget utroskab, der endte med at ødelægge ægteskabet.
Der er ikke mange, der kan være i tvivl om, hvem den professionelle Ulla Terkelsen er.
I flere årtier har hun ageret korrespondent for både DR og TV 2, og med årene har hun både dækket alt fra krig til præsidentvalg og kongelige begivenheder.
Hendes fantastiske arbejde har da også resulteret i, at hun i dag står som et fyrtårn, når det kommer til dansk journalistik.
Men til trods for at danskerne har været i “selskab” med hende i så mange år, når hun har været at finde på skærmen, så er det nok de færreste, der egentlig kender til den private Ulla.
Det bliver der dog lavet om på med hendes nye bog ‘I min tid’.
Her kommer hun blandt andet ind på sit ægteskab med irske Guy Patrick Hawtin, som hun også fik sønnen, Nicholas, med.
Parret endte dog efter fire år med at gå fra hinanden, og ifølge Ulla så var det hendes skyld.
Det skriver Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet…
Tager selv skylden
Ifølge mediet skriver Ulla, at det var utroskab, der var synderen.
– Vi var automatisk yderst aktive på tidsåndens eksplosive seksuelle marked, men utroskaben blev med tiden et problem for os. Der skete det, der ofte sker efter for mange udenoms-ægteskabelige affærer: Fortroligheden og følelsen af sammenhold mellem ægtefæller ryger.
Ulla skriver endvidere, at det skyldtes, at hun ikke egnede sig til familielivet. Derfor var hendes utroskab demonstrativ.
Hun understreger dog, at den ikke var rettet mod Guy, men i stedet imod det at være bundet.
Om ægteskabet skriver Ulla, at det var både inspirerende og anstrengende, fordi Guy var en social kamæleon, og hun blev til sidst træt af dobbeltspillet.
Hertil nævner hun, at hun var bedre til det seksuelle dobbeltspil.
Afslutningsvis afslører Ulla, at hun faktisk aldrig har gået ind i et forhold med tanken om, at det skulle vare for evigt.
Selvom Ulla i mange år har dækket royale begivenheder, så kommer hun i sin bog også med en overraskende udmelding om det danske kongehus. Det kan du læse mere om herunder.
Hvad tænker du om Ullas afsløringer? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.