Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Vejrværten Sara Maria Franch-Mærkedahl efter fyrings-bombe fra TV 2: “Super ærgerligt”

Vejrværten er ærgerlig over TV 2´s beslutning.

Der blev droppet en bombe tidligere på dagen, da fagbladet Journalisten kunne fortælle, at TV 2 står over for en stor fyringsrunde.

I det hele taget vil det være 50 medarbejdere fordelt ud på 25 fastansatte og 25 tidsbegrænset ansatte, der skal skæres fra.

Dermed er det en omfattende fyringsrunde, som kanalen skal igennem.

Allerede tilbage i januar varslede nyhedsdirektør Ulla Pors, at der ville ske store ændringer.

– Det er urealistisk at tro, at vi ikke kommer til at sige farvel til kolleger undervejs, skriver mediet.

Vejrudsigterne bliver ramt

Hertil har TV 2 meddelt, at ændringerne vil få store betydninger for dækningen af vejret, der skal gøres mere digitalt.

Det betyder, at der vil være færre traditionelle vejrudsigter live i TV’et, da det i stedet vil komme på app.

Den udmelding ærger i den grad vejrværten Sara Maria Franch-Mærkedahl, der nu sætter ord på den kommende fyringsrunde.

Artiklen fortsætter under billedet…

Sara Maria
Sara Maria Franch-Mærkedahl. Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Det gør hun i et interview med B.T.

– Det synes jeg da, er super ærgerligt. Et af vores mest centrale greb er vores vejr-bil, fordi vi kommer rundt i landet og møder vores seere, udtaler hun.

Til mediet fortæller hun også, at hun tror, at beslutningen ender med at blive et stort tab.

Hertil kan hun også meddele, at hun ikke ved, om beslutningen får konsekvenser for hende.

Udover som vejrvært så har Sara Maria Franch-Mærkedahl haft succes som nydanser i ‘Vild med dans’, hvor hun vandt 11. sæson i 2014 med Silas Holst.

Hun danner par med skuespilleren Nikolaj Kopernikus.

Hvad tænker du om TV 2’s beslutning om, at der skal være færre vejrudsigter i TV? Skriv dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen.