Foto: Bo Nymann / Ritzau Scanpix

Vild med dans-stjernens store sorg: Har mistet ufødt barn

Danseren Michael Olesen og kæresten Joan Divine har i flere år kæmpet for at blive gravide. Nu har hun mistet deres barn efter en spontan abort.

Vild med dans-stjernen Michael Olesen og kæresten Joan Divine har i flere år kæmpet hårdt for at opfylde drømmen om at blive forældre. De har talt åbent om drømmen, men også om kampen for at få et barn.

Nu afslører Joan Divine på sin blog, at det endnu engang er mislykkedes.

– Thailand-turen skulle ha’ været en helt anden tur, vi skulle nemlig ha’ været 12 uger henne med en lille spire i min mave. Men sådan blev det desværre ikke, da jeg var til scanning lidt over uge 7, kunne man desværre se at vores mirakel var smuttet alt for tidligt over på den anden side, skriver Joan Divine i blogindlægget.

De mange års fertilitetsbehandling har været hårde for parret, fordi de har oplevet flere spontane aborter.

– Det er slet ikke til at bære og der er ingen ord for den smerte vi gennemgår, dette er 3. gang vi er gravide sammen og alle gange er graviditeten gået til grunde, skriver Joan på sin blog.

I indlægget kommer hun ind på, hvordan der er flere årsager hvorfor hun græder.