Voldsom ulykke: Peter Falktoft deler skræmmende billeder fra hospitalssengen

Peter Falktoft under pressemøde på "Over Atlanten" på Restaurant Address i Hellerup fredag den 1. marts 2019. TV programmet "Over Atlanten" har snart premiere på Kanal 5, hvor deltagerne krydser Atlanterhavet til de ca. 21 dage senere igen får fast jord under fødderne.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Peter Falktoft, der både er kendt som radio – og podcastvært har været udsat for en voldsom ulykke, der tilsyneladende skete under en træningssession.

Det afslører den 38-årige vært på det sociale medie Instagram, hvor han har flere end 200.000 følgere.

Og det er et noget anderledes opslag, for som han påpeger, så er det normalt et medie, hvor de fleste deler de fine øjeblikke i livet.

– Jeg kan forstå på det hele, at man også skal huske at poste når det hele ikke er glitter og glamour. Så her en lille viralt postkort fra en af livets sløje øjeblikke, starter han sit opslag med, hvor han også deler en række voldsomme og blodige billeder.

“Brækket og delvist amputeret”

Falktoft forklarer i opslaget, at det er en såkaldt dumbbell og en bænk, der har været skyld i, at han næsten mistede sin finger.

– Kort fortalt: brækket -og delvist amputeret langejoe.
Kæmpe tak til den gode doktor for at sy den på igen. Og i særdeleshed for at gøre det på børneambulatoriet. Meget passende, skriver han.

På trods af store smerter, er humoren tydeligvis stadig i behold. Heldigvis har tv-værten en masse støtte fra flere kendte ansigter i kommentarsporet.

Hans værtsmakker Esben Bjerre skriver:

– Ej for helvede! Var aldrig sket, hvis du havde droppet crossfit. God bedring!

Peter Falktoft har også fået en hilsen fra skuespiller Nicolaj Kopernikus, som han har haft et eventyr med, da de begge deltog i programmet ‘Over Atlanten’:

Av for helvede !!! Rigtig god bedring. Jeg har sejlet over atlanten med dig og ved, hvor sej du er. Rigtig god bedring ! Shit det må være en der dunker, lyder det fra skuespilleren.

Du kan se det fulde opslag og billeder ved klikke her eller lige herunder:

God bedring. Hjælp os gerne med at ønske ham god bedring i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version