Foto: flickr / wikimedia commons

7 julehits vi aldrig glemmer – hvilket er din favorit?

Når tonerne fra de gode gamle julehits bliver spillet i radioen, kan julestemningen i den grad mærkes. Så er det for alvor blevet jul.

December måned er skudt godt i gang og det betyder, at der er sæson for alle de bedste julehits i radioen, i fjernsynet og på vores egne playlister.

For selv om ikke alle har den samme musiksmag, er der ingen tvivl om, at julen for alvor skydes i gang med de gamle julehits, som vi allesammen kender så godt.

Derfor har vi samlet syv julehits, som vi aldrig glemmer. Hvilken sang synes du er bedst? Del endelig dine tanker i kommentarfeltet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: flickr / wikimedia commons

1. All I Want for Christmas is you – Mariah Carey

Den famøse julesang, hvor Mariah Carey synger om, at hun ikke ønsker sig andet til jul end ‘dig’, er uden tvivl et af de mere romantiske julehits.

Sangen har været en fast bestanddel af julen i mange årtier. Den udkom helt tilbage i 1994. Men det var først i 2019, at Mariah Carey for første gang nogensinde lå nummer ét på den amerikanske Billboard-hitliste med sit klassiske julehit.

2. Jingle Bell Rock – Bobby Helms

Robert Lee Helms, kendt under kunstnernavnet Bobby Helms, er manden bag storhittet ‘Jingle Bell Rock’ fra 1957.

Bobby Helms var en af 1950’ernes country-stjerner. Med sangen ‘Jingle Bell Rock’ var tanken at lave et hit, som skulle adskille sig fra alle andre julesange. Det må siges at have været en succes, siden julehittet altså er blevet streamet over 635 millioner gange på Spotify. Ud over det er sangen også landet på en tredje plads på Billboard Hot 100.

3. Endelig Jul Igen – Gasolin’

Inden for den danske musikscene har Gasolin’ gjort et stort indtryk på danskernes jul, lige siden hittet ‘Endelig Jul Igen’ udkom i 1979.

Det var knap ti år efter, at rockgruppen med Kim Larsen i front blev dannet. Og danskerne er altså stadig vilde med musikken fra Gasolin’. Det samme gælder for det velkendte julehit, som vi år efter år hører, når denne årstid titter frem.

4. Thank God it’s Christmas – Queen

Det er sikkert at sige, at det britiske rockband Queen ikke har skuffet rock-elskerne i juletiden. Julehittet ‘Thank God it’s Christmas’ udkom i 1999.

Sangen blev ikke en del af et studio album, men er i stedet at finde på ‘Queen’s Greatest Hits III’. Efter det med årene er blevet mere udbredt at streame, er hittet også blevet afspillet en hel del. Lige nu ligger julesangen i nemlig i ‘Top 100 Danmark‘ hos Apple Music.

5. Happy Xmas (War Is Over) – John Lennon og Yoko Ono

For John Lennon og Yoko Ono var der fred på dagsordenen i deres aktivisme og i sangskrivningen. Det var derfor også det, som julehittet ‘Happy Xmas (War Is Over)’ kom til at handle om.

Det store julehit blev indspillet i efteråret 1971, og udgivet i december samme år. Sangen blev lavet på baggrund af Vietnamkrigen og sætter fokus på ulighed i verden. Tonerne og sangteksten er gået i hjerterne på verdens befolkning og ikke mindst de mange danskerne, som oplever hittet som fast inventar i juletiden.

6. Gnags’ Julesang – Gnags

I 1966 blev den danske rockgruppe Gnags dannet. Bandet har hittet med flere sange i løbet af årene. Men i 1983 var det altså julesinglen ‘Gnags’ julesang’, som sneg sig ind i danskernes hjerter.

Sangen har altså formået at slå igennem på musikscenen med en simpel tekst og en genkendelige melodi. Dog er julehittet fra 1980’erne mere avanceret end mange andre julesange. Det er derfor nemmere at synge eller nynne med på sangen, end det er at spille den på guitar for eksempel.

7. Når Sneen Falder – Thomas Helmig og Søs Fenger

Der er ingen tvivl om, at det for alvor er blevet jul, når julehittet ‘Når Sneen Falder’ bliver spillet i radioen.

Sangen udkom tilbage i 1988, men selv i 2022 slår hittet altså igennem hos danskerne, som ikke kan få nok af julesangen. Søs Fenger har tidligere fortalt, at sangen handler om at vise barmhjertighed over for de svage i samfundet, og mener selv, at vi bør bruge vores kræfter på hinanden i stedet for alt det overforbrug, der finder sted.

Hvilket af de syv julehits er din favorit?

Er der en anden julesang, du ikke kan få nok af? Del den endelig i kommentarsporet under artiklen på Facebook.