2-årig dansk dreng død i Spanien: ‘Hele vores familie er knust’

Enhver forældres mareridt er blevet til virkelighed for en dansk familie i et hus i den spanske by Coin, som er tæt på Malaga.

De har efter en tragisk ulykke mistet deres blot 2-årige søn, da han lørdag faldt ned i et svømmebassin tilknyttet huset.

Det skriver mediet ‘Spanien i dag’ ifølge TV 2, som også har fået bekræftet dødsfaldet via Udenrigsministeriet.

Drengen, der blev fundet i kritisk tilstand, blev fløjet til et børnehospital i Malaga, men hans liv stod desværre ikke til at redde, og blot tre dage efter ulykken gik han bort.

Genrefoto: Shutterstock

‘Hele vores familie er knust’

Det er tale om den danske regionsrådsformand i Syddanmark, Stephanie Loses nevø, som i et opslag på Facebook beskriver, at hele familien er i stor sorg.

– Vi gemmer de dejlige dage, vi havde sammen med ham, da han var i Danmark her i slutningen af maj, i vores hjerter sammen med solskins-mindet om ham Vi glemmer ham aldrig. Hele vores familie er knust, skriver Stephanie Lose blandt andet, skriver hun i et opslag på Facebook ifølge TV 2.

Må han hvile i fred. Vores tanker går til de efterladte.