Shutterstock

3-årig fik lov til at designe sin egen kage: Resultatet har taget verden med storm

Hele internettet er forbløffet over pigens valg af fødselsdagskage.

Fødselsdage er det største, når man er barn. Man tæller ned hele året og dagen er nærmest hellig.

Endnu bedre bliver den, fordi man får lov til at bestemme en masse selv.

Men hvad der egentlig foregår inde i et barns hoved, er nogle gange yderst imponerende.

Det har en 3-årig pige bevist.

Leona fik nemlig helt selv lov til at vælge, hvilken kage hun ville have til sin fødselsdag og resultatet har fået folk til at tabe kæben.

For hvad vælger en 3-årig pige til sin store dag?

Måske en lyserød kage med regnbuer og en enhjørning? Nej.

Hvad med de to Disney-søstre Elsa og Anna fra den populære film ‘Frost’? Nej, heller ikke det.

I en række billeder på det sociale medie Twitter har en onkel delt billeder fra sin nieces fødselsdag og det har fået folk til at komme med nogle vilde kommentarer.

Artiklen fortsætter under billedet…

Birthday
Genrebillede. Foto: Shutterstock

Genialt

Pigen har faktisk valgt en Disney-kage, men selve motivet er i den langt mere dystre ende.

Hun har nemlig valgt en ‘Løvernes Konge’-kage, hvilket der ikke er noget i vejen med, men selve scenen er dér, hvor Simba netop har set sin far, Mufasa, falde i døden.

Scenen kan få børn til at græde. Den kan sågar også få voksne til at græde, og det lader altså også til, at det er derfor, Leona har valgt motivet.

Hun havde nemlig en helt særlig bagtanke.

– Alle vil være for kede af det til at spise kagen, så jeg får den for mig selv, skulle pigen have sagt, ifølge sin onkel.

Opslaget er blevet delt over 100.000 gange og over 700.000 har trykket synes godt om.

Kommentarerne er også væltet ind, hvor flere hylder pigens tankegang.

– Genialt, skriver en bruger.

– Hun er fantastisk og det er kagen også, skriver en anden.

Andre har valgt at lægge særligt fokus på konditoriets udførelse.

– Detaljegraden, skriver en kvinde, der har zoomet ind på kagen, så man kan så mærkerne efter Mufasas klo, da han klamrede sig til klippevæggen.

Du kan se kagen herunder, eller hvis du trykker HER.

Hvor kan børn bare være sjove. Hvad synes du om kagen? Skriv dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen, så flere kan se den skønne kage.