Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix

32-årig mand er sigtet: Nu kommer Emilie Mengs familie med hjerteskærende udtalelse

Emilie Mengs familie reagerer på sigtelserne mod den 32-årige mand.

En af de mest omtalte forbrydelser i Danmarks historie fik i dag forhåbentligt et kæmpe gennembrud.

Det skete, da den nu 32-årig mand blev sigtet for drabet på kun 17-årige Emilie Meng, der forsvandt i 2016.

Udover drab blev manden også sigtet for frihedsberøvelse og voldtægt af den unge pige.

Manden er i forvejen også sigtet for at skulle have bortført og voldtaget en blot 13-årige pige, der forsvandt for nylig, da hun havde uddelt aviser. Pigen blev fundet over 24 timer efter på mandens adresse i Korsør.

Læs mere: Den 32-årige sigtes for drabet på Emilie Meng

Læs mere: Efter gennembrud i Emilie Meng-sagen: Her er reaktionen fra familiens advokat

Læs mere: Venner og bekendte til den sigtede 32-årig i Filippa-sagen: Sådan er han

Flere sammenfald

Efterfølgende lavede nærmest hele Danmarks befolkning en kobling mellem pigen og Emilie Meng, og politiet bekræftede også, at de ville undersøge en mulig kobling nærmere.

Udover geografiske sammenfald så viste det sig også, at der kunne findes en kobling ved mandens tidligere køretøj, der blev beslaglagt i Slovakiet.

Blot få dage efter valgte politiet så onsdag at sigte manden for drabet på Emilie Meng i 2016.

Kort efter udtalte familiens advokat sig, hvor hun kaldte sigtelsen en lettelse. Nu har familien selv valgt at udtale sig.

Artiklen fortsætter under billedet…

Emilie
Emilie Meng. Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix

Et mareridt

Det er Emilies mormor og morfar, Lone og Per Meng, der har udtalt sig til TV 2.

Emilies bedsteforældre fortæller, at de sad foran skærmen kl. 12 og fulgte med i pressemødet nøjagtigt ligesom en stor del af Danmarks befolkning.

De fortæller mediet, at de er rystede over de nye oplysninger, men at det er en lettelse, at der nu er en sigtet.

– Det ville betyde så meget for hele familien, hvis vi kunne få sat et punktum, udtaler Emilies mormor til mediet.

For selvom der er gået syv år, så fortæller de, at det har været et mareridt. Som et åbent sår, der ikke har kunnet hele, skriver mediet.

Den 32-årige mand blev også sigtet i en sag fra november sidste år, hvor han angiveligt skulle have overfaldet en efterskoleelev og truet hende med kniv. Det lykkedes dog pigen at slippe væk.

Manden nægter sig skyldig i de nye sigtelser, men har erkendt sig delvist skyldig i sagen om den 13-årige pige.

Det må have været en voldsom dag for hele Emilies familie. Lad os sende dem de varmeste hilsner i kommentarsporet.

 

Læs mere om...